top
logo

Login




Home

Historiens vogter Udskriv Email

Historiens vogter
af Peter Griffin

(Bazar)



Tom Kingsley er valuar i et engelsk auktionshus. Ved et tilfælde kommer han på sporet af et relikvie, som han sætter sig for at finde. Desværre for ham er andre og mere dunkle kræfter også på sporet, og i løbet af kort tid er han indviklet i et kapløb med livet som indsats.




Parallelt hermed fortælles historien om Garreth af Pershore, der i 1215-16 af kong John af England sættes til at hente relikviet fra dets opholdssted i Hereford, da kongen skal bruge det til at købe sig politisk handlefrihed. Garreths færd er ikke mindre farefuld, og vi følger ham igennem middelalderens England med byer, borge og – ikke at forglemme – torturkamre, hvor hårrejsende mishandlinger finder sted.

Relikviets art og de parallelle historiers endeligt skal ikke fortælles i detaljer her, men Peter Griffin har skabt et udmærket og nogenlunde plausibelt plot. Handlingen tager forholdsvis hurtigt fart, og engagerede i hvert fald ret tidligt nærværende anmelder. Også middelalderskildringerne forekommer plausible, og på sin vis er Garreth af Pershores færd og skæbne nok så interessant som nutidshandlingen.

Generelt er bogen – uden at være superoriginal – et gedigent stykke håndværk indenfor genren, og den kan uden de store overvejelser anbefales som selskab i nogle timer.

Boganmeldelse af Tine Demandt




 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/