Hundens ører
af Maria Ernestam
Oversat af Ellen Boen
(Peoples Press)



13. juni. Eva bliver 56 år, og hun har inviteret familien og venner. I gave af sit ynglingsbarnebarn får hun en dagbog dekoreret med roser. Roser har altid betydet noget særligt for Eva. De er nemmere at forholde sig til end mennesker.



I de lange sommernætter på Sveriges vestkyst forvandler hun med papir, pen og en hel del alkohol sit ikke helt ukomplicerede liv til ord.

Rejsen går tilbage til hendes barndom, der er fyldt med konflikter med hendes smukke og selvcentrerede mor. Hendes mor havde ingen empati, hendes hensynsfuldhed og moral var sygelig. Eva længtes efter sin mors anerkendelse, men fik den aldrig.

I stedet for voksede hadet helt ud af proportioner i hende, det gav hende styrke og krævede nogle ofre.

Som syvårig besluttede Eva, at kun en af dem ville komme gennem tunnelen, og det skulle være hende selv, hvilket krævede planlægning og træning. Blandt andet mistede naboens hund sine ører, som kom i en pose og blev Evas fortrolige i dagligdagens ensomhed, sammen med Spar Konge der sad på sengekanten og var Evas mørke side.

Nu, mange år senere, kommer alt det Eva har forsøgt at glemme tilbage til hende. Hun finder sandheden om, hvad der virkelig skete, og et banalt tilfælde truer med at afsløre Evas længe skjulte hemmelighed.

Hundens ører er en bizar spændingsroman om forholdet mellem mor og datter. Den er fyldt med psykisk terror, den er nederdrægtig og alligevel er der plads til meget kærlighed og håb.

Boganmeldelse af Kirsten Høier