top
logo

Login




Home

I denne stille nat Udskriv Email

I denne stille nat
af Mari Jungstedt
Oversat af Ellen Boen
(People's Press)



Har mordet på en af byens drankere, som er tidligere fotograf, og en skolepiges forsvinden noget med hinanden at gøre? Det prøver kriminalinspektør Anders Knutas og hans kollegaer at finde ud af, men desværre er det ikke så nemt, som det lyder. Er alle, som de giver sig ud for at være, eller ligger der noget og lurer lige under overfladen?

Er den tidligere fotograf blevet myrdet på grund af penge, eller ville morderen have fat i noget andet? Hvem mødes 14-årige Fanny med i skjul og hvorfor? Historierne er realistisk fortalt, og man føler, man kommer ind under huden på begge hovedpersoner.

Anden del i denne serie om Anders Knutas, Johan Berg og alle de andre på Gotland er noget bedre end etteren, Den du ikke ser. Historien i I denne stille nat er mere sammenhængende end i Den du ikke ser, og slutningen er temmelig overraskende. Desværre synes jeg stadig ikke, at historien om Johan og Emma er fangende.

Dog mener jeg, at Mari Jungstedt bliver bedre og bedre, og jeg må indrømme, at jeg glæder mig til at læse næste bind i serien, som udkommer til efteråret.

Boganmeldelse af Camilla Hoffmeyer




 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/