I hans tidlige barndom en have
af Christoph Hein
Oversat af Hanne Lund
(Gyldendal)



Denne roman tager afsæt i en historisk begivenhed. I 1993 døde en ung mand under en antiterroraktion i Tyskland. Om han skød sig selv eller han blev skudt af politiet blev aldrig rigtigt afklaret. Nogle hævdede at der var tale om en regulær henrettelse.



Handlingen i I hans tidlige barndom en have er bygget op over samme grundforløb, men er altså ganske fiktiv.

Den principfaste, retskaffent demokratiske, pensionerede gymnasierektor Richard Zurek og hans kone lever i et tæt og kærligt ægteskab, i hvilket de har opfostret tre, nu voksne børn. En af deres sønner har sluttet sig til en terrorgruppe og er gået under jorden til sine forældres store sorg og sin søsters irriterede harme. Under en politiaktion mod gruppens medlemmer er sønnen død af et skud, under lige så uafklarede omstændigheder som i det historiske forlæg.

Romanens stilfærdige hovedhandling udspiller sig i de fem år der går fra sønnens død til den afsluttende retssag (om begravelsesomkostningerne!), anlagt af ægteparret Zurek i et sidste forsøg på at få afklaret, hvad der egentlig skete den dag på banegården, hvor deres søn mistede livet. Hvad der optager parret er spørgsmål som: Hvorfor sluttede Oliver sig til en terroristorganisation? Skød han en politimand under aktionen? Begik han selvmord eller blev han skudt af politiet? Spørgsmål, de søger svar på dels gennem samtaler med Olivers venner, dels offentlige undersøgelser af hændelsesforløbet, de følgende retssager og lignende.

Undervejs i romanen behandler Christoph Hein adskillige temaer af mere generel, samfundsmæssig art. Alt belyst af og set igennem ægteparret Zureks oplevelser, refleksioner, følelser m.m. og romanen udgør således et solidt stykke samfundskritik.

Richard Zurek har som offentligt ansat i det tyske system aflagt troskabsed overfor staten. Det er en ed, som han – som den retlinede karakter han er – ikke tager let på. Han har arbejdet som lærer hele sit liv, og har set det som sin pligt at opdrage de opvoksende generationer til retskafne, demokratiske samfundsborgere. Således også sine egne børn. Og det mere end antydes, at Olivers idealisme – måske fejlplaceret og gået over gevind – har sin rod i hjemmets moralbegreber. Lov er lov, og lov skal holdes – men også af staten.

Måske i særlig grad af staten, som har fået tildelt et monopol på magtudøvelse. Undervejs danner Richard Zurek sig den opfattelse, at staten ikke lever op til den forpligtelse, den i hvert fald moralsk er underlagt. Der tegner sig et billede af myndigheder, der dækker over politiet, af tekniske beviser der forsvinder, vidneudsagn der fordrejes, magtmisbrug og meget andet godt. Richard Zurek og hans hustru bliver overbevist om, at deres søn bliver skudt af politiet under anholdelsesforsøget, men den endelige, officielle afgørelse fastslår at han begår selvmord.

Hele dette forløb og Richard Zureks langsomme, smertefulde erkendelse af at den samfundsorden, han har stolet på og været loyal overfor hele sit liv og sin karriere, ikke er sig sit ansvar bevidst eller voksent, fører til, at han til sidst i romanen offentligt, på den skole hvor han har virket samvittighedsfuldt hele sit liv, tilbagekalder sin troskabsed til staten med henvisning til at denne ikke overholder sine egne love.

Et andet tema er det mere personlige, private – hvorledes forholder man sig til at ens barn, som man jo elsker, foretager sig handlinger som man selv må tage afstand fra? Og de konflikter, det skaber i en familie. Og ens medmenneskers reaktioner – den rygmarvsbetingede afstandtagen fra de individer, der skiller sig ud (uden nødvendigvis de store refleksioner over hvorfor og hvordan), pressens rolle og etik. Og de menneskelige værdier man falder tilbage på, når presset bliver stort nok. For Richards vedkommende retfærdigheden, for hustruens de menneskelige, nære relationer.

I hans tidlige barndom en have er en menneskeligt varm, handlingsmæssigt nærmest underspillet roman med klare samfundsmæssige temaer på dagsordenen. Fjernt fra enhver form for partipolitik behandler den nuanceret og eftertænksomt disse temaer, menneskeliggjort gennem ægteparret Zureks synsvinkel og deres dybt personlige overvejelser.

I bund og grund en meget sympatisk bog, som da heller ikke er uden relevans for en dansk virkelighed – hvis jeg må tillade mig at pege på den offentlige debat, der dukker op med jævne mellemrum: om politiets beføjelser, hvem der undersøger politiet og den tvivl der jævnlig luftes om uvildigheden i de undersøgelser, der iværksættes. Et andet spor som bogen forfølger, er spørgsmålet om hvor langt staten kan tillade sig at gå i bestræbelserne på at sikre den eksisterende samfundsorden, retssikkerheden og demokratiet samt informationer og beviser der unddrages af domstolene af hensyn til ”statens sikkerhed”?

En tankevækkende, engageret og klart læseværdig bog, uden dog at være en fantastisk læseoplevelse.

Boganmeldelse af Tine Demandt