I Lucias øjne
af Arthur Japin
Oversat af Hans Christian Fink
(Tiderne Skifter)



Lucia bliver født i en himmelseng på godset Pasiano ved Venedig. Stedet hvor hun mindes, at der ikke var nogen grænser. Den dag hun blev født fremstillede hendes bedstefar et lille rundt spejl. Det blev slebet i facetter, hvor lyset blev brudt i alle regnbuens farver - et symbol på den helgen hun blev opkaldt efter: Santa Lucia.


Som fjortenårig møder hun Giacomo, som er hendes første og største kærlighed. De lover hinanden evigt troskab og aftaler at gifte sig næste forår, når han kommer tilbage fra sin rejse. Da Giacomo kommer tilbage afvises han dog af Lucia, idet hun har fået et koppeudslet i ansigtet, som hun ikke vil have at han ser. Giacomo tænker på hende konstant, og tankerne er gensidige, men deres forhold løber stille ud i sandet, da de har været adskilt for længe.

I Amsterdam nogle år senere, i teateret halvt inde i første akt, banker en af Lucias venner på døren. Vennen har en fransk forretningsmand med, som han præsenterer Lucia for. Forretningsmandens navn er fransk, men hans accent afslører, at han ikke oprindeligt kommer fra Frankrig. Dette indrømmer han for Lucia, og fortæller sit rigtige navn. Hans italienske identitet har han for nylig skiftet til fordel for det franske. Han er ikke særlig smuk, men han vækker hendes begær, hvilket ærgrer hende en del, da hun er vant til at være den, der vækker begæret i andre.

Hvad han ikke ved, er at han allerede har mødt hende før. Og hvad hun ikke ved om ham er, at han er udnævnt til den store casanova. De indgår et væddemål om hvor vidt han aldrig har efterladt en ulykkelig kvinde efter et forhold.

Han er en usædvanlig elsker og han kan ikke forstå, at der er mennesker der kalder denne himmelske nydelse for en synd. De må bestemt være fra en anden planet.

I en uge bliver hun hans elskerinde og i denne uge går dage og nætter ud i ét.

I Lucias øjne er en kærlighedsroman, hvor man følger en stærk kvinde der lærer at overvinde sig selv i kraft af viljestyrke. Bogen er god, men den formår ikke helt at fange og forføre mig gennem rejser og stemninger.

Boganmeldelse af Kirsten Høier