Idun
af Johanne Hildebrandt
(Forum)



Freja og hendes datter Idun bor i Alfheim, et frodigt land hvor dronning Alfhild hersker. Mange år er gået siden slutningen af sidste bog og denne, og Frejas og Tors datter Idun er nu en voksen kvinde. Desværre er Idun ikke en af de seende, hvilket bringer hendes mor stor sorg og skam. Idun mærker på sin egen krop hvor hårdt livet kan være, når man er født som ikke seende datter af en af Vanaheims mægtigste præstinder.

Uanset hvad hun gør, kan hun ikke tilfredsstille sin mor og hendes forventninger til hende. I stedet lærer hun alt om de huslige sysler og elsker at dyrke æbler, og hun finder en vis stolthed i sit arbejde, selvom hun for længst har accepteret at hun aldrig vil være god nok for sin mor.

Da Tor ankommer med den døende Frej som er smittet af svartsoten, finder hun for første gang ud af hvem hendes far er. Tor ser også en mulighed ved at have sin datter ved sin side – hun er af ædelt blod og vil være meget værd for hans folk. Samtidig forelsker Idun sig hovedkulds i en af hendes fars unge kriger ved navn Brage, og da de drager hjem beslutter hun sig for i hemmelighed at tage med dem og blive gift med Brage.

En krig raser mellem Aserne og Gorms mænd fra syd, og selvom Aserne og Vanerne allerede har aftaler, forsøger Aserne i hemmelighed at få en aftale i stand med disse krigere fra syd – samtidig med at de forventer Vanernes hjælp til at bekæmpe svartsoten. Kampe bliver udkæmpet på flere sider, både med sværd og med magterne ved deres side. Mange dør og det ser sort ud for Vanaheim.

Kan Vanaheim få bugt med både svartsot, Gorms mænd fra syd og Asernes hemmelige modstand som ligger og ulmer?

Idun er anden bog i serien Sagaen om Valhal.

Ligesom Freja handler denne bog om den nordiske mytologi og hvad der kom før. Endnu engang bliver man præsenteret for de store forskelle der ligger til grunde for Asernes og Vanernes levemåder og man følger de kampe og konflikter dette fører med sig.

En stor del af denne historie bliver set gennem Iduns øjne, og man bliver både præsenteret for den hårde og ligegyldige måde hendes mor behandler hende på og hendes fars storhed og styrke. Vi følger en ung pige som desperat drømmer om at blive set af sin mor, få omsorg og i det hele taget blive lagt mærke til, og man føler let hendes sorger og smerte, når hun gang på gang går modgang i møde.

I modsætning til den foregående bog Freja, syntes jeg denne bog er bedre skrevet og de følelsesmæssige scener kommer tættere på hjertet. Den er en tand mere uddybende og man lever sig lettere ind i personernes tanker og følelser.

Bogen er heller ikke lige så tung at læse, som den foregående til tider kunne være, og den føles ikke så langtrukken at læse. Linje efter linje forsvinder mens man læser og lever sig ind i en gammel verden af guder, ånder og overnaturlige kræfter.

Boganmeldelse af Michelle Revsbech