Ilddåb og Narkobaronen
af Robert Muchamore
Oversat af Oliver Tramsen
(People's Press)



Bind 1 (Ilddåb) starter med en præsentation af hovedpersonen og hans (ikke særligt gode) familieforhold. James på 12 år bor med sin stærkt overvægtige mor, som styrer en hælercentral, sin drikfældige papfar og elskede lillesøster. James er en type som har det med at rode sig ud i en masse problemer og det nærmest forventes at han vil tage den ham foreskrevne løbebane som småkriminel rod.


Men da hans mor dør uventet, opløses hjemmet og James befinder sig på et nedslidt og dårligt fungerende børnehjem. Herfra rekrutteres han til det hemmelige korps CHERUB, som er en undercover organisation i efterretningstjenestens regie, hvor forældreløse børn med særlige evner og intelligens over gennemsnittet uddannes til specialagenter.

James gennemfører den meget hårde, militært anlagte træning (à la jægerkorpset, går jeg ud fra) med bravour, opbygger et godt kammeratskab med de fleste og udvikler venskab med få udvalgte, og gennemfører med stor succes og stort mod sin første mission som færdig agent.

Bind 2 (Narkobaronen) handler om James’ anden mission, hvor han og nogle af hans kolleger får til opgave at infilterere miljøet omkring en narkobaron med henblik på at skaffe dokumentation og beviser, der kan føre til en retssag og dom over skurkene. Han og hans kammerater starter som småpusherer af kokain og især James knytter venskab med narkobaronens søn og skaffer sig således adgang til inderkredsen i organisationen.

Bøgerne er oversat fra engelsk og har i det hele taget en ret britisk tone og foregår i et umiskendeligt britisk miljø. De er meget handlingsprægede, der er både spænding, vold, kærlighed, intriger og hvad der ellers hører sig til – men altså primært centreret om en gruppe 12-17-årige børn. En anden ting jeg har bidt mærke i, er hvad man måske kunne kalde ”soldaterromantik for teenagere” – hermed mener jeg det hårde og krævende træningsmiljø, der udvikler kammeratskab, ansvarsfølelse og som sandelig også stiller et fællesskab til rådighed. Meget underholdende og man bliver da fanget af miljøet og spændingen. Men også med en vis refleksion over moralske emner – brugen af børn til hemmelige agenter, hvornår helliger hensigten midlet og den slags.

Jeg er ret sikker på at målgruppen er tænkt som store børn og unge, men den kan fint læses af voksne. Det er helt fin underholdning, og i hvert fald anderledes.

Der har tilsyneladende udviklet sig et mindre univers omkring CHERUB. Chek www.cherubcampus.com , IKKE cherub.nu, som oplyst af forlaget.

Boganmeldelse af Tine Demandt