Incarceron
af Catherine Fischer
Oversat af Thomas Munkholt

Incarceron er det perfekte fængsel.
Skabt så langt tilbage at de fleste har glemt det.
Et sted hvor man flyttede alle kriminelle hen i et forsøg på at give de indsatte en chance til.
Et sted som man forsøgte at gøre til et Paradis, men som fejlede med et brag
…Et sted hvorfra ingen nogensinde er flygtet.

Og dog. En gammel historie i fængslet fortæller om en mand, for hvem det lykkedes at finde en vej ud, men ingen har siden set eller hørt fra ham.  Hvordan han slap ud er for evigt forblevet et mysterium - et mysterium, som en lille flok af fængslets beboere nu forsøger at løse.

Men det er ikke så lige til, for Incarceron er ikke blot et fængsel, det er levende, tænkende og følende. Dets øjne ser alt, den ved alt, og føler alt, og ingen anden end den selv kender dens hemmeligheder, eller ved hvor langt dens magt rækker, selv ikke selveste vogteren af Incarceron, hvis opgave det er at holde orden på det hele.

Claudia, vogterens unge datter, som lever i verden udenfor, skal giftes med landets forkælede og selviske prins. Hele sit liv er hun blevet skolet til en dag at skulle tage sin plads ved hans side som landets kronprinsesse og senere hen dronning.

Men der er noget der går hende på. En mistanke der gnaver i hendes sjæl. Hendes første forlovelse var med kongens førstefødte søn, som under uheldige omstændigheder blev dræbt under en ridetur. Forlovelsen gik videre til den næste søn i rækken, halvbror til den førstefødte, hvis mor dronningen siges at være en troldkvinde.

Dybt inde er Claudia overbevist om, at den førstefødtes død ikke var nogen helt almindelig ulykke, og da hun stædigt graver i sagen, begynder en langt frygteligere sandhed at gå op for hende.

Efter at have læst andre af Catherine Fischers bøger (som jeg desværre ikke syntes levede op til mine forventninger), må jeg indrømme at denne bog kom som en meget behagelig overraskelse. Historien er spændende og utroligt fangende, og selvom dele af historien virkede en smule forvirrende til start, blev alle tråde dog hurtigt redet ud, og historien tog for alvor fat.

Vi følger både en række personer inde i fængslet og udenfor, og alle er de ganske godt beskrevet – de føles næsten helt levende når man læser om dem.

Den verden Catherine Fischer har opdigtet er utroligt fascinerende. Indtil flere gange oplevede jeg at blive i tvivl om hvad der var ude og inde, og om der overhovedet var forskel, eller om personerne vi hørte om blot befandt sig i hver deres del af det helt enorme fængsel Incarceron – dette er dog et mysterium jeg ikke vil afsløre her.

Det er en bog som jeg varmt vil anbefale, og jeg ser frem til, og håber på, at der snart kommer en fortsættelse til historien.

Boganmeldelse af Michelle Revsbech