Inés, min sjæls veninde
af Isabell Allende
Oversat af Iben Hasselbalch
(Gyldendal)



Inés Suárez er født i Spanien 1507. Som ganske ung gifter hun sig med skørtejægeren Juan fra Malaga som er noget af en eventyrer. Juan drømmer om rigdommene i ”Den nye verden” og rejser pludselig uden et ord.

Efter at have ventet på, at Juan skulle vende tilbage, rejser Inés - der også er smittet af drømmen om ”Den Nye Verden” – efter ham.

Inéz finder ikke Juan, men møder sit livs kærlighed Pedro de Valdivia. Til trods for, at Valdivia er gift hjemme i Spanien, tiltrækkes de af hinanden og sammen drager de af sted for at erobre Chile, der endnu ikke er under Spaniens herredømme.

Her begynder den daglige opslidende kamp mod naturen og de indfødte, der ikke umiddelbart er rede til at lade sig undertrykke.

Inés og Valdivia gennemlever barske tider i forsøget på at få etableret sig. Sult og den evige kamp mod indianerne tærer hårdt på alle.

Inés er den stærke kvinde bag Valdivia. Han lytter til hende og den gensidige respekt er stor. Sammen er de næsten uovervindelige. Parret er koloniens ubestridte handlekraftige ledere.

Valdivia kommer under pres og må ofre Inés i sin egen politiske kamp og ambitioner. Inés handler med sædvanlig beslutsomhed og tilbyder sig til Rodrigo de Quirogas for ikke at miste alt hvad hun har kæmpet for.

Trods forsmåelsen finder Inés i Rodrigo sin tredje, og måske største, kærlighed.

Historien er bygget som en døende kvindes fortælling til sin steddatter. En spændende og dramatisk livshistorie. En fortælling om kærligheden til tre vidt forskellige mænd.

En læseværdig beretning om en stærk personlighed og om tilblivelsen af Chile. Den er skrevet som en slags opsummering af et helt liv, fortalt til en anden person. Ind imellem favner romanen måske lige rigeligt meget for en bog på omkring 350 sider, der gerne vil dække det hele. Det er lidt synd, men Isabel Allende får ganske godt fortalt historien om Inés.

Boganmeldelse af Allan Christensen