Isfuglen
af Lene Kaaberbøl
(Phabel)



Kat kæmper sig fortsat igennem sin Bredinari uddannelse. Hun klarer sig ganske godt i forhold til alle de andre og måske, men kun måske, får hun snart sit eget sølvheste føl - men kun hvis hun ikke roder sig ud i flere uheldige situationer.





Da hun uden tilladelse fra hendes overordnede læser et brev med en fortrolig mission, samt da sommerens underholdning kommer til byen, begynder det hele langsomt at gå ned af bakke for hende, og hun ved udmærket godt, at hun sætter sin tilladelse til et føl på spil. For hun befinder sig pludselig i en situation, hvor hendes egne følelser og hendes pligt som Bredinari, trækker hende i hver sin retning. Men hvilken retning er den rigtige at følge, og kan hun snige sig udenom at skulle tage stilling, eller bliver hun, af mere magtfulde personer, tvunget til at vælge enten den ene eller den anden retning.

Hun må hurtigt finde ud af hvad hun vil, for hvad hun gør, kommer til at betyde liv eller død for andre – andre, som måske, selvom de højere magter påstår noget andet, er uskyldige. Og ikke nok med det, lige som hun tror det værste er overstået, står hun endnu engang med et liv i sine hænder, og denne gang tilhører livet en af hendes bedste venner.

Isfuglen er tredje og sidste bog i Katriona-serien.

Bogen er endnu engang helt fantastisk skrevet, og selvom jeg sidder tilbage med en følelse af, at serien endnu ikke er afsluttet, er historien rigtig god. Slutningen ender lidt åbent, og man har derfor mulighed for selv at tænke sig til, hvordan det hele kommer til at udvikle sig fremover.

Serien er en del af det der kaldes De Sorte Drager, som er en samling bøger specielt henvendt til unge. Der reklameres med, at disse bøger slet ikke er til at slippe, når man først er gået i gang, og jeg kan ikke andet end at sige, at det for mit vedkommende var præcist sådan det var – jeg kunne slet ikke slippe bøgerne igen.

Boganmeldelse af Michelle Revsbech