Isørkenen
af Maite Carranza
Oversat af Henrik Brockdorff
(Phabel)



”Hun kommer til at se lys i det iskolde helvede
hvor havene går i ét med himlens firmament
og hun vil vokse i jordens rygrad,
hvor tinderne rører stjernerne”



”Hun vil få næring af hunbjørnens styrke,
hun vil vokse under solens varme dække,
idet hun lader sig opfylde af hunulvens vid,
og lærer om livet og den snedige hunræv.”

Anaids femten års fødselsdag nærmer sig, og hun glæder sig forfærdeligt meget. Om ikke alt for længe skal hun med sin mor ud på en rejse, og dette er hendes sidste chance i lang tid, for at more sig med unge på hendes egen alder, og for at være sammen med Roc. Hvor denne rejse går hen ved hun ikke, men de er nød til at drage af sted, for at beskytte både hende og scepteret mod de mørke magter.

Inden rejsen lover hendes mor Selene, at hun vil fortælle hvordan hun blev til og hvem hun er, så hun som den udvalgte kan træffe de valg, der er nødvendige for, at redde Omar heksene fra de onde Odishers blodtørst. Men som hendes mor advarer hende om, så er det måske ikke alting hun vil syntes lige godt om at høre, for hendes fortid er en smule mere kringlet end så mange andres, og hvem hun er, er ikke sådan lige til at svare på. Hele turen igennem sættes hun ind i sin mors ungdom, og begynder herigennem langsomt, men sikkert, at få svar på de spørgsmål hun hele livet har længtes efter at få svar på.

Anden bog i Maite Carranzas serie Hunulvens klan hedder Isørkenen.

Det er en noget anderledes fortællermetode der bliver brugt i forhold til i den første bog, Heksenes krig. I denne hører vi ikke meget om hvad der sker med og omkring Anaid, i nuet, men i stedet hører vi hendes mor berette om sin egen ungdom, sine egne fejltagelser og hvordan hun udviklede sig til den hun er gennem sine fejl og erfaringer, der til tider kunne være skæbnesvangre for dem omkring hende. Vi finder ud af hvordan Anaid blev til og hvordan hendes aller første måneders levetid, var med til at opfylde profetien om den udvalgtes komme.

Det er en kanon spændende bog at grave sig ned i og historien bringer os fra det lidt specielle studiemiljø i de varmere lande, til de forladte, dødsensfarlige og dog uhyggeligt smukke områder på Grønland. Vi får en masse gamle Vikinge myter og legender præsenteret og det er lykkedes Maite Carranza at spinde disse helt perfekt ind sammen med resten af historien, sådan at man til sidst, kan se den store sammenhæng.

Vi bliver præsenteret for, hvor hårdt og uretfærdigt det kan være at være et ungt menneske, der blot ønsker at stå på egne ben, og hvor hurtigt tingene kan tage overhånd og gå helt skævt, i forhold til hvordan man regnede med at de ville udvikle sig. Hvor vigtigt det er at have voksne der står klar til at hjælpe, og hvor svært deres råd kan være at følge, samt at de ikke altid bør følges blindt, for selv voksne kan tage fejl.

Bogen kommer ind på en masse ømtålelige emner som kærlighed til sit barn, sin mor, familie og venner samt kærester, og hvad enten man er barn eller voksen, kan man lære en masse af at læse den – mest om hvordan det er at være ung, hvordan man kæmper og tror på at man selv har ret, for efterfølgende at finde ud af, at andre måske i stedet havde ret fra starten af. Den handler om at tilgive, høre efter, tøjle sig selv og se tingene fra alle vinkler, og samtidig lære at stå fast ved hvad man mener og acceptere at enhver kan begå fejl, samt lære at leve med dem man selv begår.

Isørkenen er lige så godt skrevet som den første bog i serien, Heksenes krig, og får derfor også fire stjerner. Det er en bog som jeg varmt vil anbefale enhver der har en smule fantasi.

Boganmeldelse af Michelle Revsbech