Jeg dræber
af Giorgio Faletti
Oversat af Jytte Lollesgaard
(Bazar)



Jeg dræber er en debutroman fra 2002 af den italienske jurist Giorgio Faletti. Ifølge forlaget har den solgt stort i Italien, ligesom filmrettighederne er blevet solgt. Alligevel er den først nu kommet på dansk, hvilket egentlig er en skam.




Historien kort: I rigmandsparadiset Monaco kommer en morder telefonisk til orde i et populært live radioprogram og tilkendegiver sin trang til at dræbe, samtidig med at han giver en musikalsk antydning af ofrenes identitet. Kort tid efter finder man ligene af 2 prominente jet-settere – begge med ansigtet skrællet af.

FBI-agenten Frank Ottobre opholder sig på samme tid i Monte Carlo, hvor han prøver at komme sig over sin kones død. Ufrivilligt inddrages han mere og mere i jagten på den gådefulde morder, der - med korte mellemrum, og efter at have givet musikalske antydninger om sin næste jagtmark – slagter flere kendisser, og skræller ansigtet af dem. Frank Ottobres opgave bliver ikke lettere af, at en pensioneret, men stadig magtfuld amerikansk general, far til et af de første ofre, indleder sin egen jagt på morderen – indiskret assisteret af den afstumpede og ultravoldelige ekskaptajn Mosse.

Den videre handling skal ikke afsløres her, men det skal fastslås at mord, blod, makaberheder, seksuelle perversioner og almindelig afsporethed herefter følger i et raskt og underholdende tempo for at kulminere i en ”cliff-hanger”, hvor enhver får, hvad der tilkommer ham.

Lighedspunkterne med Hannibal Lecter-historierne er indlysende – den afsporede seriemorder med et traume fra barndommen, ligskænding osv. – men alligevel synes jeg ikke, at der er tale om en kopi eller et plagiat. Settingen, plottet og persongalleriet er for mig at se Falettis egne, og virker originale.

Historien er (naturligvis) ikke specielt plausibel, og kronologien i morderens liv halter lidt mod romanens slutning, hvor vi pludselig skal have hele forklaringen på hans baggrund og motiver.

Det ændrer dog ikke ved, at der grundlæggende er tale om en i sandhed ”gyselig” historie med god fart, et tilpas farverigt persongalleri og rigelige mængder af ultravold, blod og afsporede makaberheder. Tilsæt en udholdelig dialog, nogle overraskende udviklinger i historien og en række spidse iagttagelser af millionærenklaven Monaco med dens jet-set, og man har et – efter min mening – fint tidsfordriv over 650 sider.

Boganmeldelse af Ole Klaumann


Læs uddrag af bogen her