top
logo

Login




Home

Jørgensens flugt over plankeværket Udskriv Email
Jørgensens flugt over plankeværketJørgensens flugt over plankeværket
af Jan Svensson
(Didactica)

stjerne blaastjerne blaastjerne blaastjerne hvidstjerne hvid

Jørgensen er en mand, vi stort set alle kender. Han ånder i sit kolonihavehus og når sæsonen ikke er til det, tilbringer han resten af året i lejligheden i Valby. Han og hans gode kammerat, den forhenværende skibskok og kvindebedårere, Åge sørger for at konsumere den mængde øl, der nu engang skal til.


Sådan ser Jørgensens liv ud før han vinder 6,5 millioner i lotto. Man kan næsten sige at hans største passion og lidenskab, før dette held indtræffer, er øl. Kvinder har han aldrig haft det store held med, men han har da en enkel gang været i en stor kvindes vold, herrens mange år tilbage.

Lottogevinsten indtræffer og han begynder at overveje, hvilke muligheder han har. Jørgensen er dog af ganske rolig gemyt. Det bliver til en ny bil som en begyndelse, den store investering kommer dog ikke uden en hvis fortrydelse – hans gamle selvmalede Skoda fik nok mange grin med på vejen, men den havde dog ’sjæl’.

Åge beretter ofte hvorledes de thailandske luddere var en sand fryd for ham i hans velmagtsdage som sømand og han længes ofte, deraf hans øgenavn Thai-Åge.

Jørgensen, der som skrevet, ikke har den store erfaring med kvinder, lader sig overbevise om at Thai-Åges definition af lykke, ikke mindst kvindelykke, også må være lykke for ham selv. Der varer ikke længe førend han finder sig selv på vej i et fly til thailand. Et fly man kan beskrive som en brunstigt fly af midaldrende danske mænd, der ikke skal ned og se de thailandske templer. Jørgensen føler sig ikke helt så vel tilpas.

Jørgensen oplever Thailand og oplever kvinder, men hans virkelige passion og kvindelykke bliver ikke vakt til live i en thailandsk kvindes favn. Mere skal ikke afsløres her.

Bogen er en hyggelig bog. Det er ikke en bog man vil huske i eftertiden, men en bog, der bragte mange små smil og enkelte grin over mine læber i løbet af læsningen. Man får det indtryk af at læse bagsiden, at det er lottogevinsten, der er omdrejningspunktet for handlingen, men det er ikke tilfældet. Lottogevinsten åbner for nogle muligheder i hvilke handlingen udspiller sig. En handling, der er fokuseret på menneskelige relationer, venskab og kærlighed. Altså en bog om Jørgensen som vi nok alle kender, også uden millioner på kontoen.

Det er en hurtig læst bog, en hyggelig bog men ikke en bog der gør det store indtryk, og jeg giver den 3 stjerner – den sidste stjerne gives for hygge-faktoren.

Boganmeldelse af Isabell Rehøj






 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/