Karitas uden titel
af Kristin Marja Baldursdottir
Oversat af Aslaug Th. Rögnvaldsdottir
(Gyldendal)



Karitas er født og opvokset på Island. Hendes far var fisker, han tog på havet en tidlig morgen og vendte ikke hjem om aftenen. Havet havde taget ham. Hendes mor var helt speciel. Hun ville, at alle hendes seks børn skulle have en uddannelse og være belæst. Det var ensbetydende med slid og slæb fra både mor og børn, men det lykkes.

Karitas er en talentfuld ung kvinde, der er rap i replikken. Hun vil ikke have mand og børn. En dag møder hun Eugenia, som er en af byens rigeste kvinder. Hun vil finansiere Karitas ophold på kunstakademiet i København.

Karitas vender tilbage til Island hvor hun håber på et liv i kunstens verden. Men med kærligheden til den smukke fisker Sigmar får drømmen en brat vending. Han er næsten aldrig hjemme, havet kalder på ham året rundt. Hun må vænne sig til at være den der holder styr på hjemmet mens han er væk. Hun er meget ensom og efter en tvillingfødsel kan hun ikke længere klare livet i deres hus ved havet.

Karitas ene søster, som ikke selv kan få børn, får lov til at tage det ene barn til sig. Selv flytter hun sammen med sine andre børn til et lille samfund, hvor de bliver i fjorten år. Da krigen bryder ud i Europa dukker Sigmar op igen. Karitas skal igen vælge mellem kunst og kærlighed.

Karitas, som er splittet mellem kærlighed og talent og samtidig svælger rundt i melankoli, bliver taget med på en heldagstur op på Islands højeste punkt, som går over gletscheren. Måske kan det kurere hende?

Karitas uden titel en god familieroman med mange personer og hændelser. Kvinderne kan være temperamentsfulde og stivnakkede, men de er også kloge og meget hjælpsomme.

Som læser får man indsigt i Islands enorme naturkræfter, og man bliver hevet med i kvindernes barske livsvilkår for at få en fattig dagligdag til at fungere mens mændene er på havet.

Boganmeldelse af Kirsten Høier