KGB
af Erik Kulavig
(Aschehoug)



Med KGB har Erik Kulavig leveret en sammenhængende og læseværdig beskrivelse af Ruslands og Sovjetunionens hemmelige politis historie fra zartiden til i dag. Hovedvægten ligger dog på tiden under Stalin.



I store træk er historien kendt, men alligevel væmmes og chokeres man over omfanget og brutaliteten af de overgreb, det sovjetiske styre udsatte sine egne borgere for.

Som bekendt kulminerede rædslerne under ”Den store Terror” i 1930’erne, hvor et svimlende antal sovjetborgere blev ofre for Stalins paranoia i et volds- og terrororgie, der ikke lod Nazitysklands magtapparat noget efter i brutalitet – men snarere overgik det i omfang, vilkårlighed og voldeligt fremtvungne tilståelser af imaginære forbrydelser mod staten og folket. Mange af disse ”tilståelser” er så groteske, at det trodser enhver beskrivelse.

KGB’s senere historie er heller ikke specielt sympatisk, selvom kommunistpartiets ledelse fik tøjlet organisationen noget efter Stalins død. Og helt op til vor tid må man undres over det enorme omfang, KGB og dets aktiviteter havde i og udenfor Sovjetunionen.

Et enkelt kapitel er viet til KGB’s aktiviteter i Danmark, primært under den kolde krig, der nåede et højdepunkt i 1970’erne og 1980’erne.

Bogens sidste kapitler omhandler det hemmelige politis (nu kaldet FSB) virke efter Sovjetunionens sammenbrud og understreger den magt, det stadig har over det russiske samfund. Tilsyneladende kan ingen politisk leder i Rusland erhverve og beholde magten uden støtte fra FSB, og deri ligger selvfølgelig risikoen for et nyt diktatur. Om præsident Putin (selv tidligere KGB-officer) kan og vil begrænse FSB til de aktiviteter, der er normale og acceptable for et hemmeligt politi i et demokratisk samfund, står endnu ikke klart. Men den senere tids episoder – hvor erklærede kritikere af Putin mærkværdigvis kommer af dage under uopklarede omstændigheder – synes at pege i den forkerte retning.

Boganmeldelse af Ole Klaumann