Kompagniet - H. N. Andersens ØK 1884-2007
af Søren Ellemose
(Politikens Forlag)



Udtrykket ”et erhvervseventyr” er temmelig forslidt, men i ØK’s tilfælde er det faktisk rammende.

ØK’s grundlægger H.N. Andersen var født og opvokset i meget små kår i Nakskov. Som ganske ung stak han til søs, men slog sig senere ned i Bangkok og opbyggede en række lokale virksomheder.

Hans udsyn var imidlertid internationalt, og i 1897 fik han samlet opbakning til etableringen af Det Østasiatiske Kompagni med base i København og det andet ”ben” i Thailand.

Ved flid, jernvilje og periodevis regnskabsfusk skabte H. N. Andersen heraf Danmarks største erhvervsvirksomhed, et konglomerat med verdensomspændende aktiviteter indenfor skibsfart, handel og industri.

ØK var i årtier dansk erhvervslivs flagskib og for mange en kilde til national stolthed. Enkelte nærede lidt andre følelser, men ØK lod i hvert fald de færreste ligegyldige.

Undervejs udviklede ØK – ”Kompagniet” blandt de indviede – en enestående firmakultur som yderligere bestyrkedes af, at man uddannede sit eget personale og udelukkende rekrutterede sine internationale ledere internt. En ansættelse i Kompagniet var således en livstidsansættelse, hvis man overlevede elevtidens udskillelsesløb.

I 1980’erne var det imidlertid ved at gå galt. En række mindre givtige aktiviteter havde bragt ØK i en finansiel klemme, og en totalt fejlagtig satsning på en skibsrute over Stillehavet var millimeter fra endegyldigt at knække firmaet.

ØK måtte igennem en række pinefulde år, og det ”gamle” firma – med ”kompagniånd”, livstidsansættelser og oversøisk filialtjeneste – bukkede under for aldrig at genopstå. Det nye ØK var en ganske anden størrelse, men måtte alligevel igennem betydelig turbulens i form af frasalg, ledelsesskifter og strategiændringer, før fremtidens form var fundet.

Det er denne historie over foreløbigt 110 år, som Søren Ellemose beskriver i sin bog Kompagniet – H. N. Andersens ØK 1884 – 2007.

Historien er i sig selv ganske god, og Søren Ellemose behandler sit stof godt. Han har tydeligvis sat sig godt ind i sit emne, og han forstår at fortælle historien både levende og underholdende. Samtidig har han forstået at finde en passende balance mellem detaljer og de store linier.

Man kan naturligvis altid diskutere den redaktionelle prioritering af ”råmaterialet” og forfatterens vurderinger af personer og hændelser. Personligt kunne jeg savne omtale af ØK’s enestående stilling i Kina før åbningen mod vest, opbygningen af EAC Graphics og episoder som nationaliseringen af det ghanesiske datterselskab R.T. Briscoe i 1970’erne. Ligeledes kunne man nok have spundet en ende over livet som sejlende eller udstationeret ØK-medarbejder i moderne tid. Endelig kan jeg ikke helt dele forfatterens bedømmelse af direktørerne Pagh og Sparsøs respektive ”embedsperioder”. Men det er alt sammen subjektive ting, der ikke med rimelighed kan lægges værket til last.

Min eneste seriøse anke er en tendens til kritikløst mikrofonholderi i relation til bestyrelsesformand Jan Erlund, hvis virke og udtalelser får lov at stå ganske uimodsagt. Her ville en smule modspil nok have været på sin plads, da ØK jo heller ikke under Jan Erlunds formandskab var noget studie i klar, strategisk ledelse – tag for eksempel blot de talrige og undertiden indbyrdes modstridende strategiplaner, der blev ventileret i pressen og erkendelsen af Michael Fiorinis svagheder i forhold til rollen som foresiddende direktør. Med en vending tyvstjålet fra ærkerivalen A.P. Møller kunne man måske have forventet lidt mere rettidig omhu af en bestyrelsesformand, der skal rekruttere en ny administrerende direktør til et firma af ØK’s størrelse og karakter.

Til gengæld vil jeg rose Søren Ellemose for hans beskrivelse af kompagniånden. Det er første gang at jeg oplever en ekstern beskriver af ØK, der så klart har fanget og beskrevet denne vanskeligt definerbare størrelse, der imidlertid var nærværende og retningsgivende for enhver ØK-mand. I tekst og velvalgte citater lykkes det imidlertid for forfatteren, med en indforståethed (i ordets positive forstand) jeg som nævnt ikke har oplevet før.

Alt i alt må jeg springe med 4 stjerner og en anbefaling af bogen til dem, der interesserer sig for dansk erhvervshistorie.

Boganmeldelse af Ole Klaumann