I Krig uden fronter dokumenterer Bernd Greiner, at amerikanske militærenheder begik en lang række overgreb mod den vietnamesiske befolkning.

Bogen er således ikke en traditionel fortælling om Vietnamkrigens historie, men søger – udover at dokumentere overgrebene – at anaylysere og forklare dét totale miljø, indenfor hvilket sådanne forbrydelser kunne blive næsten rutine og i praksis straffri.

Bogens clou er naturligt nok My Lai-massakren i 1968, hvor en deling amerikanske infanterister nedslagtede en hel landsbybefolkning. Men bogen viser, at My Lai ikke var nogen enestående foreteelse – forskellen var blot, at My Lai (trods forsøg på at feje affæren ind under gulvtæppet) kom til offentlighedens kendskab, om end lang tid efter selve begivenheden, og gav anledning til en retssag mod de implicerede soldater.

Men som nævnt er forfatterens mission ikke blot at opremse de mange dokumenterede og formodede overgreb. Nok så interessant er hans bestræbelser for at beskrive de rammer, indenfor hvilke de kunne finde sted. Herigennem får læseren et rids af hele Vietnamkrigens forløb, politisk og militært, samt et undertiden temmelig rystende indblik i det amerikanske militær anno 1960’erne. Det er billedet af et militær, der forsøger at bringe et vist mål af militær logik og militære virkemidler ind i en konflikt, der savner en klar politisk målsætning og er svært forklarlig både ind- og udadtil. Af samme grund er krigen upopulær både i hjemlandet og blandt tropperne, der i løbet af konflikten undergår en disciplinær og moralsk opløsning – et tema, som også går igen i flere af eftertidens amerikanske film om Vietnam.

Og når vi er ved film – bogen dokumenterer desværre også, at officerstyper som den surfende oberst Kilgore (”I love the smell of napalm in the morning”) i ”Dommedag nu” ikke er et produkt af manuskriptforfatterens fantasi, men havde rigeligt forlæg i virkeligheden – i skarp konkurrence med special- og andre enheder, der så det som deres fornemste opgave at skabe et maximum af voldelig død omkring sig.

Selv om bogen i og for sig er interessant læsning (for den interesserede!) lider den under en uskarp disponering samt nogle uheldige oversættelser. Hvor skylden for sidstnævnte ligger (kildematerialet er i sagens natur på amerikansk-engelsk, forfatteren og den originale bog tysksproget, og den anmeldte version dansk), kan jeg ikke helt gennemskue – men resultatet er bl.a., at et helt afsnit på side 97 er rent volapyk. Og så er der oplagte tilfælde af dovenskab og/eller dårligt håndværk, som f.eks. anvendelsen af udtrykket ”platoonfører” for delingsfører. Eller hvad med ”1. Infantry Division, hvis chef…. angiveligt ledte sit regiment disciplineret” (min kursivering). Han ledte vel sin division – vi har jo netop læst, at han var chef for én? Vi kan også tage bilaget ”Militære rangklasser og deres danske ækvivalent”. Rangklasser hører mig bekendt Hof- og statskalenderen til. Hvad der opstilles, er militære gradsbetegnelser – hvilket der i parentes bemærket også kommer en fæl gang vås ud af. Bl.a. oversætter man glad Staff Sergeant til stabssergent – fin og direkte oversættelse, men uden megen mening for et dansk publikum hverken under Vietnamkrigen eller nu, da graden mig bekendt blev afskaffet ved Hærloven af 1922!

Men sådan er der så meget…

Boganmeldelse af Ole Klaumann