Kropskultur
af Midas Dekkers
Oversat af Aino Roscher
(Tiderne Skifter)



Temaet for denne bog er, helt i overensstemmelse med titlen, menneskets forhold til kroppen gennem tiderne og i særdeleshed i nutiden.

Bogen er inddelt i kapitler, der hver behandler sit aspekt af emnet, f.eks. sport, sundhed, ekstremer (freaks m.m.).

Strukturen skrider dog noget undervejs efterhånden som forfatteren får skrevet sig varm. Midas Dekkers kommer grundigt rundt i mange kroge og afkroge af sit emne: Moderne fitnesskultur, sport i oldtiden, tugtelse af kroppen som udtryk for kontroltrang, skønhedsidealer, vanskabninger, kønnenes indbyrdes tiltrækning og meget andet.

Forfatteren er uddannet biolog og dette mærkes på hans indfaldsvinkel til stoffet som en tendens til at anskue menneskets adfærd som artstypisk, meget i stil med Desmond Morris, som for årtier siden udgav bøger skåret over samme læst. Denne ”faglige” distance bidrager givetvis til at skærpe forfatterens blik for det latterlige i tidens og fortidens modefænomener.

Han trækker bestemt ikke blot på et biologisk emnefelt, tværtimod kombinerer Midas Dekkers stof fra mange forskellige fagområder. Desværre ofte lige en tand for letkøbt, hvor stoffet vælges ud fra om det nu også lige passer til forfatterens budskab. Og det er nu engang meget lettere at argumentere, hvis man ikke er overdrevet tynget af kendskab til facts.

I det hele taget virker forfatteren meget begejstret for at høre sig selv tale. Han har mange meninger og mange fordomme, f.eks. om hvilke sportsgrene der er tilpas kvindelige til at passe til kvinder. I det hele taget fylder kvindelige dyder og ynder meget i hans univers, hvilket jeg oplever som frygteligt irriterende. Desuden er forfatteren generelt imod, sådan bare imod. Og det argumenterer han ganske meget for på en bevidst (og underholdende) provokerende facon. Desværre kører argumentationen i samme rille over samtlige 340 sider og så er budskabet også trængt eftertrykkeligt ind.

Nu er Midas Dekkers ikke bare imod, han er også for noget. Han er for kultiverede spadsereture i skyggefulde parker, teaterture og indtagelse af litteratur. Og sådan synes han at alle mennesker groft sagt burde tilbringe deres tid og liv. Ironisk nok et ideal, der er lige så tids-, miljø- og klassemæssigt betinget som de forkastelige idealer, han med stor fryd harcelerer over igennem resten af bogen.

Illustrationerne fortjener dog at blive fremhævet. Bogen er righoldigt, varieret og underholdende illustreret, hvilket er dens største plus.

Som det fremgår, er det en provokerende bog. Jeg har hidset mig op mange gange undervejs og ført ophedede indre dialoger med/mod forfatterens holdninger. Fint nok. Det er også en velformuleret og indledningsvis underholdende bog, som for resten virker fortrinligt oversat. Men den kører for meget i samme skure til at holde hele vejen hjem. Dette i kombination med forfatterens totale mangel på evne til at træde et skridt tilbage fra egne kæpheste, gør at den kun fortjener to stjerner.

Boganmeldelse af Tine Demandt