Kulter og mysterieindvielse
af Mikkel Starup
(Mellemgaard)



Mikkel Starups bog er inddelt i groft sagt tre hovedafsnit:

Det første – der strækker sig over ca. 300 af bogens i alt små 400 sider – omhandler kulter og er igen inddelt i tre underafsnit: naturfolk, mandlige og kvindelige kulter. Eksempler på disse er f.eks. Osiris-, Mithras- og Dionysoskulter.

Andet hovedafsnit med titel af ekskurs, behandler kulter med ”en kendt stifter”, f.eks. Swedenborg, moderne satanisme og andet blandet stof.

Tredje og sidste afsnit behandler indvielsen som fænomen, belyst på forskellig måde.

I sit forord, som i mange henseender er det mest interessante og læseværdige afsnit i hele bogen, bringer forfatteren sin hensigtserklæring: At skrive en bog med udgangspunkt i emnets kerne, religionen, gennemsyret af religiøs erfaring, og hvor arkæologiske, litterære m.m. overleveringer skal underbygge den religiøse argumentation.

Jeg finder denne intention særdeles prisværdig, men desværre er der ikke kommet nogen særligt læseværdig bog ud af de utvivlsomt store anstrengelser og det er ærligt talt en stor skam. Emnet er overordentligt interessant, forfatteren sidder uden tvivl inde med stor viden om sit stof og dertil et stort engagement, så det burde være så godt alt sammen.

Og hvad går så galt på formidlingssiden? For det er dér kæden hopper af. Mit bud er: En alt for stor vægt på detaljerne, manglende prioritering og/eller vægtning – måske i virkeligheden et resultat af en manglende distance til stoffet. Den stærke personlige involvering i emnet kunne også ligge til grund for de (for) mange (negative) vurderinger, der er strøet ud over teksten med rund hånd, som hovedregel uden argumentation og tillige noget indforståede. For eksempel bryder forfatteren sig meget lidt om husmødre fra forstæderne, Ron Hubbard, new-age bølgen m.fl.

Kort sagt, det er en bog for en snæver, indviet og ikke mindst indforstået kreds. Almindelig velvilje og interesse for emnet hos læseren redder ikke sagen – og fair nok, hvis det har været forfatterens hensigt, men det er jeg ikke helt sikker på at det var.

Boganmeldelse af Tine Demandt