Kvinder på kur
af Fay Weldon
Oversat af Charlotte Grubb
(Lindhardt & Ringhof)



Phoebe Fox bestiller et kurophold på Castle Spa, hvor hun julen over skal nyde godt af luksusbehandlinger og overdådig mad sammen med en række andre kvinder af det "rigtige selskab".




Kvinderne er alle meget forskellige, og det luksuriøse ophold viser sig at blive knap så luksuriøst endda, da deres vært grundet dårlig økonomi ikke har betalt sine ansatte, hvorfor de en efter en vælger at forlade stedet.

For at vende den tryggede stemning og skabe et fællesskab på Castle Spa, hvor al kontakt med omverden - og dermed også telefoner og computere - er bandlyst, mødes kvinderne til daglige hyggestunder, hvor de hver især fortæller deres livshistorier og får lettet deres hjerter. Phoebe hører således historien om elskerinden der blev udnyttet til at istandsætte Castle Spa, tvillingerne som var for begavede til at mænd blev tiltrukket af dem og andre lige så fortvivlende beretninger.

Phoebe, som er forfatter, renskriver kvindernes historier om aftenen alt i mens hun spekulerer på om hendes mand i virkeligheden er rejst hjem for at besøge sin mor, eller for at være Phoebe utro med hans tidligere kæreste.

Ja, bagsideteksten og handlingen lover jo godt, lige så vel som at en bog af Fay Weldon burde være et kvalitetsstempel, men sådan er virkeligheden for Kvinder på kur desværre så langt fra. Faktisk er det en af de mest skuffende bøger jeg har læst til dato. Handlingen er tam og man får flere gange undervejs lyst til at springe hele kapitler over blot for at nå hurtigere frem til bogens slutning. Fortælleformen, som giver hver kvinde hendes eget kapitel til at fortælle sin historie, fungere heller ikke rigtig, og man kunne have Fay Weldon mistænkt for at have produceret denne bog udelukkende på overskudskarakterer, som hun gennem årene har dannet, men aldrig rigtig har kunne finde plads eller rette element til i sine tidligere værker. Resultatet er derefter: en virkelig dårligt komponeret bog, en meget tynd handling og en flok intetsigende og ligegyldige karakterer, som ikke engang giver sine læsere en belønning i form af en pointe eller stof til eftertanke, når de tappert har kæmpet sig gennem de 320 meget lange sider.

Boganmeldelse af Lisbeth Høier Harpsøe