Landkrigen 1807
af K. G. H. Hillingsø
(Gyldendal)



Københavns bombardement i 1807 var – i modsætning til nederlaget i 1801 – ikke en rent maritim affære, men tværtimod langt mere en landkrig.



Danskerne havde lært af slaget på Reden i 1801, og i 1807 var Københavns søforsvar effektivt nok til at hindre en afgørende indsats af den britiske flåde alene.

Briterne valgte derfor at landsætte tropper på Sjælland med det formål at indeslutte København og forhindre tilførsel af hjælpetropper over land.

Det er hele denne krigsindsats, K.G. H. Hillingsø beskriver i sin nye bog, Landkrigen 1807. Københavns bombardement er naturligt nok kulminationen, men også krigens tidligere faser og efterspillet behandles grundigere end normalt for historieskrivning om Danmark i 1807.

Historien er både tragisk og komisk. Den regulære danske hær stod – strategisk korrekt, men i situationen uheldigt – i hertugdømmerne, og krigen mod briterne måtte derfor føres med en sammenskrabet styrke af meget uens kvalitet.

Mest komisk i nutidens øjne fremstår landeværnet, en udskreven samling reservister af landbobefolkningen, uden tilstrækkelig udrustning, våben eller uddannelse. Mandskabets motivation kunne også ligge på et lille sted, og deres officerer havde det største hyr med overhovedet at få sat enhederne i bevægelse mod København. Ved første kontakt med fjenden spredtes landeværnet da også for alle vinde i hovedkulds flugt – til almindelig spot og spe, men egentlig meget forståeligt, alle omstændigheder taget i betragtning.

Langt mere uværdigt var krigens efterspil på højeste niveau, hvor kronprins Frederik af inden- og udenrigspolitiske grunde satte en række højere officerer under anklage – skønt de i realiteten kun havde forvaltet de sørgelige resultater af det enevældige styres inkompetence.

Hillingsø skriver flydende, mundret og præcist. Der gås direkte til sagen, og personer, styrker og dispositioner beskrives nøjagtigt og detaljeret – undertiden måske lidt for detaljeret for den læser, der er militært ukyndig og/eller uinteresseret. Men generelt forstår forfatteren både at få baggrunden, de store linier og de væsentligste detaljer med.

Min største anke mod bogen er, at jeg savner kortskitser til tydeliggørelse af de verbale beskrivelser af forskellige enheders dispositioner – f.eks. finder jeg det svært at følge landeværnets bevægelser før, under og efter ”træskoslaget ved Køge”, ligesom de britiske dispositioner i samme anledning kun er illustreret ved en fuldstændig intetsigende, nutidig indstregning i et datidigt kort.

Under alle omstændigheder bliver bogen næppe julens sællert – dertil er emnet alt for snævert. Men for den militærhistorisk interesserede læser er bogen absolut nogle timer værd, og jeg ser frem til kommende udspil fra K.G.H. Hillingsø.

Boganmeldelse af Ole Klaumann