Laudrup – Et fodbolddynasti
af Axel Boisen, Christian Mohr Boisen og Henrik Nordskilde
(Lindhardt og Ringhof)



Biografien er bygget op omkring Finn Laudrup og hans to sønner Michael og Brian Laudrup. Fælles for de tre er, at de besidder en unik fodboldbegavelse og –stil, der har imponeret mangt og meget i ind- og udland.



Som læser får man et indblik i de tre fodboldspilleres karriere og deres til- og fravalg indenfor disse karrierer. Hvor Finn Laudrup primært slog sine folder indenfor landets grænser, prøvede hans sønner kræfter med nogle af de hårdeste og mest prestigefyldte ligaer i Europa samt en tur til Japan.

Det er vist det resumé man kan give af bogen, idet den er blevet solgt på et helt andet grundlag end hvad den rent faktisk indeholder. Derfor er skuffelsen måske desto større.

Forventningen var at bogen ville fokusere på det unikke fodboldtalent som Laudrup familien besidder, at den ville beskrive talentet både som en fantastisk gave men også som en akilleshæl for indehaveren. Men skuffelsen blev stor, i stedet møder jeg en bog, hvor forfatterne ikke har defineret om de vil være fodboldfilosoffer eller fodboldkommentatorer, om de sympatisere med Laudrup eller om de finder dem krukkede og om de vil følge en kronologisk tidslinie i deres fortælling, eller om de vil springe i øst og vest. Det giver alt sammen et vældig rodet indtryk. Ikke så meget af Laudrup men mere af forfatternes tilgang til stoffet.

Det virker også som om forfatterne ikke har kunne bestemme sig for, om fokus skulle være de respektive klubber eller om det skulle være landsholdet. Men ens er dog at Laudrups forhold til træneren er i højsædet, og ikke talentets egentlige virke. Når der ikke er fokus på træneren og Laudrup, så har forfatterne udvalgt nogle, for forfatterne, væsentlige kampe, som de beskriver detaljeret for at springe andre væsentlige over.

Man sidder tilbage med en fornemmelse af, at man med fordel kunne have Googlet Finn/Michael/Brian Laudrup og fået samme input som bogen giver. Selvfølgelig lever de færreste bøger op til de forventninger, der skabes på baggrund af reklame eller den korte teaser på bagsiden af bogen, men mange bøger formår at overraske positivt. Det gør denne bestemt ikke!

Alt i alt mangler bogen gedigen saglighed, den vil en masse, alt for meget, uden egentlig at have taget stilling til form eller struktur. Det bliver en rodet omgang læseri, hvor man sidder og bliver irriteret på forfatterne, fordi man ikke føler man har fået noget videre indblik i Laudruptalentets (u)lyksaligheder, men i stedet siddet på skødet af en Carsten Werge type i fast-forward mode.

Boganmeldelse af Isabell Rehøj