Legesyge
af Juli Zeh
Oversat af Aino Roscher
(Samleren)



Det indledende og det afsluttende kapitel i denne bog er lagt i munden på en dommer. Det er selvfølgelig ikke tilfældigt. Indrammet af en retssag udspiller romanens handling sig over godt 500 sider med intens, betydningsladet prosa.


Ada er en 14-15 års pige med en lidt ustabil familiebaggrund, overordentlig velbegavet, meget belæst og har et skarpt, uhildet blik for menneskelig adfærd og svaghed.

Hun karakteriserer sig selv som et ”nihilisternes oldebarn” for hvem det at søge mening er ”et affaldsprodukt af menneskelig tankevirksomhed”. Desuden er Ada ikke særlig køn, bygget som en tønde, men en formidabel løber.

Hun indskrives på en bedre privatskole efter at have forladt sin gamle skole med ultrakort varsel, holder distance til de andre elever, som hun i vidt omfang foragter, og respekterer kun få mennesker som f.eks. den misantropiske historielærer Höfi, hvis ”sympati forholdt sig proportionalt med intelligenskvotienten hos hans modpart”. Hendes sociale liv i skolen består af en gang tæsk på pigetoilettet og en æresoptagelse i det lokale heavy metal band.

Først da Alev, en åndsbeslægtet kyniker af anden etnisk herkomst, kommer ind i klassen, finder Ada en person at knytte sig til både intellektuelt og følelsesmæssigt. Alev interesserer sig for spilteori, og han iscenesætter og instruerer et djævelsk raffineret spil med Ada som både medspiller og statist. Formålet er at forføre eller rettere forlokke deres tysk- og idrætslærer Smutek, eksilpolak med egne lig i lasten. Det lykkes så godt at de tre mødes i gymnastiksalen hver fredag kl. 17.00 i en grotesk trekant hvor Smutek har samleje med Ada mens Alev filmer og efterfølgende FTP’er hele seancen op på skolens hjemmeside i en kodet fil. Der opstår et grumt psykologisk spil mellem de involverede parter – ikke mindre frysende rædsomt af at der udvikler sig en form for sympati mellem Ada og Smutek undervejs.

Begivenhederne skrider uafvendeligt fremad, båret af deres egen indre logik. Selvom både Ada og Smutek flere gange i forløbet har reel mulighed for at stå af, sker det ikke. Knugende fremstillet, men det kan bare ikke være anderledes.

Som mere end antydet er der nogle store temaer i spil i denne roman: Ret og retfærdighed, menneskelige værdier og motiver, tilværelsen tolket som et spil. Gud døde (som ovenfor antydet) for flere generationer siden, diskussionen i denne bog står ikke med den kristne livsanskuelse, snarere med den sekulært-humanistiske.

Det er en meget betydningstung roman, men opleves ikke som decideret tung læsning. Sprogligt adskiller den sig meget fra et dansk normalbillede, rig på metaforer og billeder og en kraftig tendens til at personificere snart sagt alt – vejret, naturen, bybilledet osv. Nogen vil sikkert synes det er for meget af det gode, jeg har elsket hvert øjeblik af det og ønsker bare jeg var god nok til tysk til at læse den på originalsproget.

Verden set gennem Adas kyniske og menneskefjendske, men også meget nøgterne blik er desværre alt for genkendelig (uden sammenligning i øvrigt). Har man hang til skønmaleri eller romantik bør man overveje at gribe en anden bog. For resten glæder jeg mig over for første gang siden Frontløberen af Patricia Nell Warren at støde på en så vellykket og levende skildring af en løber ”set indefra”.

Romanens slutning er klart dens svageste led. Alligevel springer jeg med fem stjerner, fordi den i sjælden grad har grebet mig. At andre læsere formentlig vil afsky den i samme grad som jeg er begejstret er meget sandsynligt. Men jeg har svært ved at forestille mig at man kan læse den med ligegyldighed.

Boganmeldelse af Tine Demandt