Lillebror
af Sven Assels
(Klim)



Familien Dickler er udvandret fra Danmark til USA engang i 50’erne. Det antydes at en eller anden ubehagelighed ligger til grund herfor, men det fremgår aldrig helt klart hvilken. Fortællingen sker gennem faderen, som er notorisk søvnløs, og består udelukkende af hans indre monolog og hans synsvinkel.



Den ydre handling er begrænset, der redegøres for familiens ophold i USA, hjemrejsen og hjemkomsten. Til gengæld er der så meget mere detaljerigdom omkring fysisk afstraffelse og psykisk ydmygelse af sønner, urin- og afføringsinkontinens, selvhad og selvbeskadigelse og andet af samme skuffe. Der tegner sig et billede af et tragisk, ødelagt menneske, der i fornægtelse af egne følelser er godt i gang med at knække sin egen søn.

Der er ingen grund til omsvøb – dette er en af de mindst interessante og mindst læseværdige bøger jeg kan mindes at have været i kontakt med. Til gengæld er den en af de mest kvalmende. Hovedpersonen og fortælleren er dybt usympatisk på en måde som ikke giver mig nogen form for oplevelse og ingen større forståelse. Vækker blot modvilje.

Det pæneste jeg kan sige om dette værk er for det første at forfatteren må have en eller anden form for håndværksmæssig kompetence, ellers kunne han vel ikke skrive en så gennemført frastødende bog. For det andet at den er kort, kun lige godt 200 sider med store typer.

Men mere end en enkelt stjerne kan det altså ikke blive til.

Boganmeldelse af Tine Demandt