Løvekvinden
af Erik Fosnes Hansen
(Gyldendal)



Roman foregår i 1912 i en lille norsk stationsby. En mørk kold februar nat bliver Eva født af den unge Ruth, som er gift med den noget ældre stationsmester Arctander. Men desværre dør Ruth i barselssengen. Hun når ikke at se deres lille datter, der bliver født med en kraftig hårvækst over hele kroppen, ja selv i ansigtet, som var hun et dyr (deraf titlen). I starten håber alle, at pelsen forsvinder, men det gør den ikke.

Der går lang tid inden hendes far har lyst til at se hende, og han ønsker da slet ikke røre hende. Hun bliver fra starten betragtet som en vanskabning. Faderen gemmer hende væk, som en genstand, han skammer sig over. Hun lever hele hendes barndom oppe på værelset, som var hun et dyr i bur. Da hun starter i skole, bliver hun mobbet og drillet på groveste vis, ikke engang de voksne griber ind.

Men Eva er en ganske almindelig pige inde bag pelsen. Hun viser sig at være meget intelligent og ret snu. Hun er utrolig god til at gennemskue folk, som prøver at slå plat på andre, hvilket man tydeligt ser, da hun en aften sammen med faderen er henne og se en forestilling, hvor der er ”vanskabninger” som optræder. Som den eneste ser hun, at de driver et ”spil” med publikum.

Eva har lært at kæmpe for at klare sig. Hun bliver god til at tackle, at folk glor og siger grimme ting til hende. Men alt er nu heller ikke blot ulykke og tragedier i hendes liv. Hun oplever da også en masse positivt og hun elsker sin far, selvom han er en stivstikker og absolut ingen følelser viser overfor Eva. Den eneste som viser hende kærlighed er Hannah, der er den unge pige i huset, som faderen ansatte som amme. Hun følger Eva gennem hele barndommen.

Romanen ender på en måde, som gør, at man som læser får noget at tænke over. Den er skrevet på en måde, så man bliver grebet at historien lige fra første side, og jeg synes, at man kan tolke slutningen på flere måder. Jeg vil dog ikke her afsløre slutningen, men blot anbefale, at man læser bogen.

Boganmeldelse af Sonja Troest