top
logo

Login




Home

Lys i livet Udskriv Email

Lys i livet
af Jane Aamund og Cecilie Frøkjær
(Peoples Press)




” Jeg ligner nok en pæn dame, der er fiks i tøjet og velsoigneret med frisk makeup, men jeg gør lige hvad der passer mig.”

"
Så trak protesedamen et udbud af patter frem – jeg kunne vælge mellem størrelser lige fra spejlæg til Dolly Parton – og der var bare så meget Monty Python over det, at jeg fik grineflip”

Jane Aamund er kendt for sine mange bøger og for altid at sige sin mening. Cecilie Frøkjær er kendt fra Go´ Morgen Danmark og hendes tidligere bog Gennem Østrogenmuren.

Lys i livet er udformet som et interview, hvor Jane fortæller meget åbent til Cecilie om sit liv og det der giver livet mening: kærlighed, ægteskab og børn, sygdom og tab, det at turde sige sin mening og stå ved den.

Cecilie stiller spørgsmål på en respektfuld og direkte måde, som får Janes svar til at rulle ud som små historier fra det virkelige liv.

Vi får et indblik i Janes barndom, hvor vi hører om hendes stille mor og krigene med hendes far. Vi hører om hvor svær Jane er at være gift med, hendes indblanding i sine børns og børnebørns liv, om hendes omsorg for andre mennesker, om hendes sygdom, indlæggelser og om hvilke følger dette har haft.

Lys i livet er en livsbekræftende bog, hvor den ikke får for lidt på det humoristiske plan midt i alt det sørgelige. En bog som belyser, hvordan Jane Aamund selv opsøger lys i livet trods sygdom og tab.

Går du og har lidt ondt af dig selv, skulle du tage at læse denne bog. Efter at have læst den ser du dig selv i et helt andet lys og kaster hurtigt den smålige selvmedlidenhed, som de fleste af os render rundt med i det daglige, væk. Du får det ganske enkelt bedre!

Dette er en bog som du virkelig bør både læse og eje, så du kan tage den frem igen og igen. Læs den og anbefal den til andre!

Boganmeldelse af Kirsten Høier




 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/