Mænd der hader kvinder
af Stieg Larsson
Oversat af Ellen Boen
(Modtryk)



Mikael Blomkvist arbejder som journalist på tidsskriftet Millennium, som han er medejer af. Efter at have været involveret i en skandalesag omkring erhvervsmanden Wennerström, idømmes Mikael tre måneders fængsel og er i en periode nødt til at forlade Millennium for ikke at ødelægge tidsskriftets gode omdømme.


Mikael kontaktes af den aldrende Henrik Vanger - tidligere direktør for Vanger koncernen - for at opklare Henriks nieces mystiske forsvinding tilbage i 1966. Mikael tilbydes en klækkelig sum penge samt Wennerströms hoved på et fad, hvis han tager imod jobbet for Henrik og flytter til Vanger familiens fødeby for at bo og arbejde koncentreret med sagen i et år. Opgaven indebærer blandt andet en kuglegravning af hele Vanger familiens indbyrdes forhold og de enkelte familiemedlemmers mørkeste hemmeligheder, hvilket viser sig at være et ikke helt så ufarligt job som først antaget. Under vejs får Mikael hjælp fra den unge, utilpassede, tatoverede, piercede og umyndiggjorte Lisbeth Salander, der har sin helt egen måde at gribe opgaven an på.

Mænd der hader kvinder vandt i 2006 Glasnøglen for Nordens bedste kriminalroman. Om end Mænd der hader kvinder er en intelligent roman med et væld af spændende personskildringer og komplicerede familieforhold, har jeg svært ved at forstå, at den kan have gjort sig fortjent til at vinde denne fornemme pris. Den 556 siders tunge krimi begynder først rigtig at blive spændende efter 250-300 sider og den er til tider spækket med så mange informationer og detaljer, at den hurtigt kan få en dræbende effekt på læseren. Bagsiden lover en krimi, men cirka halvdelen af bogen handler om komplicerede konspirationer indenfor det private erhvervsliv og er man ikke på forhånd klar over bogens omfang af økonomiske spekulationer, vil man blive skuffet over Mænd der hader kvinder og højst sandsynlig ikke have mod på at læse meget længere end til side 150, hvor selve krimidelen endnu ikke er trådt rigtig i karakter.

Holder man dog stædigt ved og læser bogen til ende, vil man opdage, at man pludselig finder sig selv fanget i en spændende efterforskning af den 16-årige Harriet Vangers mystiske forsvinding. Var det et mord begået af en fra familien eller forsvandt hun i forbindelse med et hændeligt uheld, som bare aldrig blev opdaget? Har man først læst sig så langt ind i bogen, at man undres over Harriets forsvinding, så er man simpelthen nødt til at læse videre for at få svaret, ellers er jeg sikker på, at uvidenheden vil nage én selv længe efter at man har lagt bogen fra sig.

Læs også anmeldelsen af andet bind i serien, Pigen der legede med ilden, her på siden.

Boganmeldelse af Lisbeth Høier Harpsøe