Månens bjerge af Catherine Fischer Oversat af Asbjørn Skytte (Phabel)
    
Mærkelige ting foregår, stjerner falder ned fra himlen, taleren har ikke kontakt med guden, hærens øverstbefalende ønsker at afsætte Arkonten og blive konge, og Regndronningen har endnu ikke ladet vandet falde i de to riger, hvor folket så længe har tørstet.
Arkonten Alexos beslutter sig for at genoptage en gammel tradition, og tager på en farefuld rejse gennem ørknen, for at levere tilbage hvad han i skikkelse af en anden ung dreng, for hundreder af år siden, stjal fra Regndronningen, i håb om at hun vil lade vandet vende tilbage til de to riger, og frelse folket.
Samtidig må Mirany lære at stole på guden og hvad han ønsker af hende, uden at stille spørgsmålstegn, for hvis ikke, kan det hele gå grueligt galt; krige bryde ud, ondskabsfulde mennesker overtage magten, hun selv blive slave og selve guden dø.
Månens bjerge er anden bog i Catherine Fischers serie Skorpionens orden.
Selve historien i bogen er ganske udmærket, og man følger de samme personer som i første bog. Man får et lidt større indblik i personerne, deres tanker, og deres sande natur, hvilket er noget bedre end i den første bog.
Desværre er historien, på trods af at den er udmærket, kedeligere end den var i første bog, og de lidt over 300 sider som bogen består af, føles ind i mellem som meget lange. Der er ikke så meget spænding og historien er ret forudsigelig.
Alt i alt en okay bog, men skuffende i forhold til den første, og derfor får den desværre heller ikke mere end tre stjerner.
Boganmeldelse af Michelle Revsbech

|