top
logo

Login




Home

Månestenen Udskriv Email

Månestenen
af Wilkie Collins
Oversat af Christiane Rohde
(Tiderne Skifter)




En ung pige får foræret en meget værdifuld diamant. Hvad hun ikke ved er, at den er forbandet igennem århundreder og overalt bringer uheld. Samme nat bliver diamanten stjålet og gåden er nu hvordan det er sket og hvem der har gjort det.



Umiddelbart lyder plottet meget simpelt, men historien er fortalt på den mest interessante måde, så man hele tiden fastholdes i spændingsmomentet, og således har meget svært ved at lægge bogen fra sig igen. Først vendes mistanken mod én person, kort efter mod en anden osv. Hele tiden skifter mistanken om hvem der er tyven, og hver gang tænker man, at det er sandsynligt at vedkommende virkelig gjorde det – indtil mistanken skifter igen.

En af verdens første detektivromaner, som skal læses. Det er en fornøjelse fra ende til anden. Historien om tyveriet af diamanten bliver fortalt af forskellige hovedpersoner, hvilket gør at man får en afvekslende fortælling, som aldrig bliver ensformig. Ind i mellem de forskellige personers fortællinger, bliver brudstykker af historien samlet op, således at man aldrig taber tråden og altid kan holde rede på hvem, hvad og hvor. Noget som jeg ofte synes kan være et problem i krimier.

Uden at afsløre noget – og alene anbefale bogen på det kraftigste til alle der er den mindste smule interesserede i krimier – så er afsløringen af tyven og selve omstændighederne af tyveriet slet ikke i nærheden af hvad man ville og kunne have gættet sig til undervejs. 4 stjerner til bogen for en velskrevet historie, der aldrig bliver langtrukken.

God fornøjelse!

Boganmeldelse af Liv Lundqvist





 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/