top
logo

Login




Home

Michael Laudrups tænder Udskriv Email

Michael Laudrups tænder
af Maise Njor og Camilla Stockmann
(Gyldendal)




Bogen Michael Laudrups tænder er bygget op omkring en korrespondance mellem den tidligere chefredaktør på Eurowoman, Maise Njor, og redaktør og journalist på Politiken, Camilla Stockmann. Korrespondancen mellem disse to kvinder foregår per mail og er helt u-opdigtet, så at sige.



Disse kvinder skriver til hinanden i løbet af et år om alt mellem himmel og jord, både om f.eks. deres respektive familier og arbejde, men går også ud over grænserne og rører ved både dybe og trivielle oplevelser i deres hverdag.


Som antydet i titlen udforsker begge kvinder deres fascination af fodboldspilleren Michael Laudrup (og hans minimale tænder!).

På trods af, at de begge er kvinder og højt oppe i den danske journalistik, viser de efterhånden læseren, de mange forskelle, der alligevel kan være mellem dem. En af disse store forskelle er, at den ene af kvinderne (Maise) er gift og har tre døtre, hvor den anden (Camilla) lever det ”vilde” liv med kæreste og fester. De får begge et indblik i hinandens liv og problemstillinger og opdager derved, at nogle af disse tanker og følelser (så som en mors kærlighed til sit barn) som ikke helt kan beskrives eller forstås før man oplever det selv.

Disse kvinder skriver åbent om de pinligheder, der sker for dem i deres liv, og har modigt nok valgt ikke at redigere dem ud, da korrespondancen skulle gøres til en bog. Michael Laudrups tænder er en fantastisk sjov og underholdende bog, som med glæde kan læses af alle (især kvinder) som kan grine af andres, og først og fremmest sine egne, fejl.

Men pas på – man skal have en stor bøtte viljestyrke med, hvis man prøver på at læse bogen på et sted, hvor man helst skal være stille…! Jeg prøvede nemlig forleden dag at læse bogen i et værelse med sovende børn, og jeg måtte bogstavelig talt holde mig for munden for ikke at bryde ud i et højlydt latterbrøl!!

Boganmeldelse af Sofia Bergendal




 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/