Moon Palace
af Paul Auster
Oversat af Jan Bredsdorff
Indlæst af Morten Grunwald
Spilletid: 720.02 min.
(Per Kofod)




Bogen foregår i New York i slutningen af 60’erne. Bogens hovedperson er den unge Marco Stanley Fogg (MS), der efter sin mors tidlige død tilbringer hovedparten af sin barndom hos sin excentriske, åndeligt vidtspændende klarinetspiller af en onkel. Onkel Victor videregiver til sin nevø en veludviklet evne til historiefortælling samt sin omfangsrige og varierede bogsamling. Onkel Victor afgår ved en sørgelig død i MS’ studietid, og denne humper igennem, ludfattig og sulten, ved hjælp af en lille arv og ved at sælge onkel Victors bogsamling i småportioner. Efter den afsluttende eksamen går MS helt til bunds, sættes ud af sin lejlighed og overlever i Central Park i uger herefter, rablende gal af sult, sygdom og udmattelse, spiser af affaldsbøtterne og er tæt på at dø, da han bliver fundet af sin studiekammerat i kompagniskab med den unge kinesisk fødte danserinde Kitty, der skal blive hans kæreste.

Kammeraten tager ham med hjem, fodrer ham op og plejer ham tilbage til en nogenlunde sammenhængende tilstand. Da han er kommet til hægterne indleder han et forhold til Kitty og tager et job som ledsager/sekretær for den gamle, blinde krakiler Effing, der er lammet fra livet og nedefter. Som led i udarbejdelsen af sine nekrologer (jep, flertal!) fortæller gamle Effing sin fantastiske livshistorie til MS, en livshistorie som således indlejres som en selvstændig fortælling i romanen, lidt kinesisk æskeagtigt. Efter Effings død – planlagt i detaljer som alt andet han har foretaget sig – er det MS’s opgave at kontakte hans søn, som altid har troet at hans far omkom i Utahs ørken i starten af århundredet, for at overdrage ham den længste af nekrologerne.

MS og Effings søn udvikler et tæt, venskabeligt forhold – dog ikke uden indbyggede overraskelser og yderligere indlejrede fortællinger. Forholdet til Kitty går i stykker på smertefuld vis og efter Effing juniors uventede og groteske død, vandrer MS vagabonderende mod den amerikanske vestkyst, hvor romanen slutter – lidt umotiveret.

Umiddelbart er det er en vældig god fortælling. God på grund af den suveræne sprogbehandling og fabulerende, associationsrige fortællestil.

Forfatteren kan fortælle de mest fantastiske historier, ladet med betydninger og fantasi, så man i dén grad bliver revet med. Hvad jeg personligt er faldet for, er Paul Austers evne til at filtre motiver, billeder og associationer ind i sin tekst, så der dannes betydningsmæssige sammenhænge på kryds og tværs.

Til gengæld er romanens komposition ikke synderligt logisk. Der er for mange historier rodet ind i hinanden og sammenhængene mellem dem er måske lidt for søgte. Der er helt sikkert stof til mindst to fulde romaner i denne her og det skulle måske have været to fra begyndelsen – en ”moderne dannelsesroman” og en klassisk røverhistorie fra det vilde vesten.

Oplæsningen er desværre af lidt svingende kvalitet. Oplæseren, Morten Grundwald, har en tydelig udtale og en behagelig stemme, som han forstår at bruge nuanceret og afvekslende. Men selve oplæsningen virker mindre forberedt. Trykket lægges ofte forkert, der er underlige meningsforstyrrende og/eller genererende pauser og et par steder er der decideret høje snøft og generende baggrundsstøj. Der skulle man nok have sat optagelsen på pause og stukket manden et lommetørklæde.

Lydbogsanmeldelse af Tine Demandt