Mordet i Glenkill
En fårekrimi
af Leonie Swann
Oversat af Hanne Lund
(Gyldendal)



Fårehyrden George Glenn er nok en af historiens mere utraditionelle fårehyrder med et tæt, personlig forhold til sin fåreflok. Hver aften læste han højt for fårene, havde stillet dem en rejse til Europa i udsigt, og lagde i det hele taget megen vægt på at udvikle sine får åndeligt og intellektuelt.

Derfor er chokket da også så meget større, da fåreflokken en smuk morgen finder deres hyrde død på marken, og der rejser sig i flokken et stort ønske om at opklare det græsselige mord.

Samme morgen findes liget af en menneskelig forbipasserende. I løbet af formiddagen strømmer romanens menneskelige persongalleri til findestedet, på hvilken måde vi præsenteres for:

Slagteren Ham (ikke synderlig populær blandt fårene)
Hyrden Gabriel (til gengæld meget populær – men under falske forudsætninger!)
Landsbyens luder Lilly
Fyldebøtten Tom O’Malley
Værtshusejeren, præsten, missionæren m.fl.

Fårene får hurtigt en mistanke om at ingen i virkeligheden er særligt interesserede i at opklare mordet på deres hyrde og beslutter sig for at tage sagen i egen klov. Og i samlet flok – hvert får sin styrke – lykkes det dem at afdække sammensværgelser, intriger og kriminalitet i den lille landsby, sågar et gammelt mord kommer frem i lyset.

Det lykkes dem også at finde ud af hvorfor og hvordan deres elskede hyrde er kommet af dage, og afslører dette ved at opføre et fåreskuespil under den årlige ”Smartest-Sheep-of-Glenkill-konkurrence”.

Historien ender lykkeligt! Fårene arver deres hyrdes anseelige formue og Glenns datter – en ægte fåreelsker – udpeges til befuldmægtiget, der i henhold til de testamentariske bestemmelser skal læse højt for dem mindst en halv time hver dag samt arrangere deres rejse til Europa.

Som det vel allerede er fremgået er Mordet i Glenkill en noget utraditionel roman. Og meget charmerende. Fårenes opfattelse og tolkning af verden omkring dem giver et skævt og underholdende blik på menneskelig adfærd, underfundigt og underspillet humoristisk skrevet. Det sociale samspil indenfor fåreflokken sætter mennesker, deres gerninger, motiver, værdier m.m. i et nyt og anderledes lys.

Forfatteren spiller hæmnings- og respektløst på litterære forlæg – bl.a. indledes bogen med, nej ikke en oversigt over Dramatis Personae, men selvfølgelig en oversigt over Dramatis Oves. Og slutscenen, hvor fårene får en oplæsning af Silence of the Lambs i udsigt er ganske bedårende.

Bogen er ganske glimrende oversat, således at forstå at man læser let og ubesværet uden at blive distraheret af eventuelle ”germanismer” undervejs.

Der kunne med fordel være strammet op undervejs, dele af bogen bliver måske trukket lidt for meget i langdrag, men alt i alt er det meget fin og sød underholdning. Måske med lidt præg af børnebog for voksne? Stor kunst er der ikke tale om – og det er bestemt heller ikke nødvendigt.

Boganmeldelse af Tine Demandt