Muligheden af en ø
af Michel Houellebecq
Oversat af Lars Bonnevie
(Borgen)



Daniel er en halvkynisk stand-up komiker et sted i 40’erne, der har opnået en vis succes i form af ”kendthed” og økonomiske bekvemmeligheder. Fortællingens skelet består af historien om Daniels ægteskab og dets ophør (det mest synlige resultat af ægteskabet er delehunden Fox), hans ørkesløse tidsfordriv og mangel på retning i tilværelsen, til han møder en ung pige Esther og nogenlunde samtidig kommer i kontakt med en sekt, hvis hovedformål er at skabe en ny menneskehed, nymenneskene, via kloning.

Han indleder et relativt kortvarigt seksuelt forhold til unge Esther, som hen ad vejen dropper ham som uinteressant. Dette får ham til at indse at han er ”færdig” – for gammel til at være attraktiv på nogen af de måder, der tæller for ham. Han knytter sig tættere til sekten (og får rettidigt deponeret ikke blot sin egen DNA, men også hundens!), bliver nærmest ved et tilfælde en del af inderkredsen, og forlader til slut livet.

Klippet ind i Daniels historie, som er fortalt i jeg-form, er kortere kapitler, fortalt af og om et par af hans kloner (nymennesker) nogle 1000 år frem i tiden. Disse lever en steril eksistens med internetkontakt til andre nymennesker, lettere fysisk og psykisk modificerede, i hver sit kontrollerede og isolerede miljø rundt om i verden. Daniels kloner (vi er kommet til nummer 24-25) har dog følgeskab af hver sin klonede Fox. Jorden er ødelagt og ændret til ugenkendelighed af atomkrige og økologiske katastrofer og befolket af små grupper af uciviliserede primater, overlevende rester af den menneskelige standardrace, så at sige. Slutteligt tager Daniel25 det lidt overraskende skridt at forlade sit kontrollerede miljø for at begive sig ud i omgivelserne.

Og hvad skal man så mene om den bog? Tja, den er i hvert fald anderledes!

Umiddelbart forekommer den fortænkt og konstrueret – og det er den sikkert også. På originalsproget må den være enhver fransklærers drøm, for der kan givetvis bruges megen god tid og mange kræfter på at underkaste værket diverse litterære og sproglige analyser. Jeg oplevede den som tung at komme i gang med – og hovedpersonens mangel på rygrad, hans hængen sig i sex, ungdom, succes, penge kombineret med hans manglende evne til at indgå i gensidige personlige relationer med andre mennesker virker på mig meget irriterende. Sprogligt er den heller ikke helt nem – det flyder ligesom ikke helt ubesværet. På mange måder bekræfter den alle mine fordomme om elitær fransk kunst.

Og dog er den sært fascinerende og ikke til at slippe igen. Den skaber en eller anden form for genklang som gør at i hvert fald jeg hænger på hele vejen. Den karikatur af den moderne vestlige livsform som Daniel præsenterer er bestemt heller ikke uden bid, og er i øvrigt tankevækkende – også efter man er færdig med bogen.

Boganmeldelse af Tine Demandt