Napoleon Bonaparte - mennesket og hans bedrifter
af Vincent Cronin
Oversat af Lena Christensen og Ines Jørgensen
(Hovedland)



Den britiske historiker Vincent Cronins biografi over Napoleon er oprindeligt udgivet på engelsk i 1971, men er først nu blevet oversat til dansk.
Den adskiller sig fra andre Napoleon-biografier ved at fokusere på mennesket Napoleon – hans privatliv, hans følelser og hans motiver, hvorimod hans militære bedrifter kun perifert berøres.

Som sådan bringer bogen en hel del (for mig) nye oplysninger frem, og biografen er undertiden uhyre detaljeret i sin beskrivelse af episoder, han finder sigende.

Samtidig dokumenterer bogen på udmærket vis størrelsen og rækkevidden af Napoleons indsats på det civile område, f.eks. Code Napoleon og en lang række administrative reformer.

Efter min mening lider biografien imidlertid af den skavank, at biografen tilsyneladende har sat sig for at dokumentere, at Napoleon var et følsomt og sympatisk menneske uden de store personlige ambitioner, men kun drevet af Revolutionens oprindelige principper, samt sine korsikanske begreber om ære og venskab. Ligeledes antyder biografen at Napoleon kun ønskede fred og velstand for det franske folk, og at de mange krige nærmest blev ført som forsvar for Frankrigs forfatning og legitime interesser i øvrigt.

Dén har jeg meget svært ved at købe.

Jeg skal på ingen måde fratage Napoleon hverken revolutionære idealer eller menneskelige følelser, men hans handlinger antyder unægtelig personlige og dynastiske ambitioner i stor målestok, samt en god del kynisk opportunisme. Som et par eksempler kan nævnes hans ”selvudnævnelse” til kejser, hans stræben efter ”legitimitet” for sig selv og sit dynasti, udnævnelsen af familiemedlemmer til førende poster (godt belæsset med kongerøgelse og de adelstitler, revolutionen egentlig havde afskaffet), samt skilsmissen fra Josephine (som han vistnok elskede) til fordel for det politisk mere lukrative parti Marie-Louise, prinsesse af Østrig. Efter læsning af biografien kan man selv fortsætte listen….

Jeg kan ikke skjule min irritation over dette forhold, så meget mere som forfatteren selv beskriver et hav af episoder, der efter min mening gennemhuller hans påstande. Jeg sad i hvert fald tilbage med billedet af Napoleon som en ekstremt ambitiøs person (mindreværdskompleks?), der er rede til alt for at tilfredsstille sit ego. Givetvis et geni, men ikke nogen elskværdig person – snarere kolerisk, rethaverisk og stivnakket, samt fuld af forudindtagelser og fikse ideer.

Alligevel kan jeg godt anbefale bogen, hvis man er Napoleon-freak. Det er jeg ikke selv, og muligvis derfor fandt jeg bogen lidt tung at komme igennem. Men den repræsenterer helt klart et relevant forsøg på at nærme sig Napoleon i en anden vinkel, end de fleste nok er vant til.

Boganmeldelse af Ole Klaumann