top
logo

Login




Home

Narnia - Prins Caspian - lydbog Udskriv Email

Narnia - Prins Caspian
af C. S. Lewis
Oversat af Niels Søndergaard
Indlæst af Lars Lippert
Spilletid: 274 min.
(Lytteratur.dk)






Det smukke fortryllede land Narnia har forandret sig, og der er gået hundreder af år siden Narnias guldalder, hvor de to konger og dronninger, Peter, Susan, Edmund og Lucy, sad på tronerne og landet blomstrede.

Telmarinerne har regeret i landet i flere generationer, og de gamle Narniere – de talende dyr, de levende træer, skovfolket og havfolket, dværgene og fabeldyrene – lever i det skjulte under konstant frygt for at blive opdaget. De anses nu ikke længere for værende andet end børnehistorier, og Aslan og de gamle slag og begivenheder, forsøges fortrængt. Men den næste konge, nu blot en dreng, ved navn Caspian, drømmer om at se de gamle tider vende tilbage.

Da hans onkel, som har gjort sig selv til kongen grundet Caspians unge alder, pludselig får en søn, er Prins Caspians liv i fare og han må flygte. Under sin flugt finder han ved et uheld, men til hans store glæde, det gamle Narniske folk og planer for en tilbageerobring af landet, med Prins Caspian på sin retmæssige plads som landets konge, bliver lagt.

Samtidig bliver Peter, Edmund, Susan og Lucy kaldt tilbage til Narnia hvor de skal hjælpe i det kommende slag mellem Gammel Narniere og Telmarinere, for uden deres hjælp ser det hele sort ud.

Prins Caspian er den fjerde bog i Narnia fortællingerne og den udspiller sig i det Narniske år 2303 – 1289 år efter den tredje bog i fortællingerne (historien om Hesten og drengen).

I denne fortælling, der er mindst lige så sød som de foregående, oplever vi hvordan Narnia har forandret sig og hvordan der kæmpes for at bringe det gamle tilbage. Vi hører om magtsyge mennesker, hvordan man bør kæmpe for hvad der er rigtigt og hvordan alt kan lade sig gøre, hvis bare man tror og tør at springe ud i det.

Lars Lippert fortæller historien og han er fantastisk at lytte til. Man bliver trukket med ind i en utroligt spændende verden, hvor man bare kan sidde i flere timer og lytte, mens en hel lille film spiller inde i ens hoved. Det er dejligt afslappende uden at være så afslappende at man falder i søvn.

Lydbogsanmeldelse af Michelle Revsbech

 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/