Nationale symboler i Det Danske Rige 1830 - 2000, bd. I - II
af Inge Adriansen
(Museum Tusculanums Forlag)



Danske nationale symboler i 170 år – kan man skrive over 500 sider (ekskl. noter m.v.) om dét? Ja, hvis man definerer nationale symboler bredt nok, og går i detaljen med stoffet. Begge dele er tilfældet her, og man kan lidt ondskabsfuldt fristes til at bemærke, at vi kun mangler den røde pølse, den grønne Tuborg og klaphatten.

Ellers er alt andet repræsenteret, fra de åbenlyse kandidater som rigsvåbnet og Dannebrog til mere abstrakte nationalsymboler som historiske hændelser, landskaber, dyr, planter og myter. Og de fleste læsere vil nok blive forbavset over mængden og arten af mindre åbenlyse symboler.

Dermed fjerner vi os også milevidt fra den rene heraldik, som mange traditionelt forbinder med et nationalt symbol, f.eks. kongevåbnet med vildmænd, Grønlands isbjørn og de oldenborgske farver osv. osv. I stedet bliver bogen mere en art Danmarkshistorie, der beskriver baggrunden og de fænomener, der har været definerende for vores opfattelse af Danmark i dag. Nogle vil dog nok forekomme en nutidig læserskare mere nærværende end andre, men man kan jo dårligt klandre en faghistorikers forskningsarbejde for at gå i dybden. Sønderjylland fylder også en god del, men om det er berettiget eller snarere afsmitning fra forfatterens daglige arbejde på Sønderborg Slots museum, skal jeg ikke kunne sige.

Bogen er nydeligt udstyret og indbundet, men efter min mening savner den i meget høj grad relevante illustrationer. Jeg er overbevist om, at en kyndig og behjertet indsats i retning af at illustrere de mange emner bedre ville have gavnet formidlingen og tjent til at bevare den ”ikke-videnskabelige” læsers interesse længere. Men der er ikke stukket noget under stolen – bogen er udgivet på Københavns Universitets forlag, og foregiver ikke at være et populærværk.

Boganmeldelse af Ole Klaumann