Natstorm
af Johan Theorin
Oversat af Dorthe Nors
(Lindhardt & Ringhof)

En familie på fire flytter fra det travle Stockholm til en gård på Øland, som har stået ubeboet i mange år. Gården har en helt speciel historie, og kendetegnes ved to fyrtårne, som står tæt på huset på hvert sit skær ved Østersøen. Der går mange rygter og historier om gården og de to fyrtårne, men familien lader sig ikke påvirke af historierne. Ikke før der indtræffer en tragedie i familien.

Med ét bliver der vendt op og ned på den lille families tilværelse, og gården og fyrtårnenes historie bliver med ét også deres historie.

Der er tale om en gedigen kriminalroman, med et til tider lidt spøgelsesagtigt plot. Det bliver dog aldrig den helt nervepirrende fortælling, hvor man ikke kan lægge bogen fra sig før alle sider er læst. Gang på gang bliver handlingen bygget op og man har en forventning om at noget ”stort” snart sker, men alt for ofte sker der intet. Det er som om klimaks udebliver hver gang.

Bogens hovedpersoner og deres skæbner er interessante, men de bliver desværre ikke helt ”levende” for læseren. Man kommer ikke tæt på personerne, som alt for ofte bliver beskrevet overfladisk og uden karakter.

Historien er på én gang både for langtrukken og for kedelig. Den mangler det afgørende moment, der forbinder alle bogens personer og som hele fortællingen bygger op til. Både de små klimakser, der kendetegner en god krimi, udebliver, men vigtigst af alt, så mangler det altafgørende klimaks i slutningen af bogen.

Jeg synes der er fokuseret for meget på både at få det til at være en kriminalroman, en spøgelseshistorie og en slægtsroman. Kombinationen fungerer ikke helt optimalt til en bog af denne størrelse, og for mange ting synes at blive udeladt fra fortællingen.

Boganmeldelse af Liv Lundqvist