Nattergalens sang
af Lian Hearn
Oversat af Karin Bodenhoff
(Gyldendal)



Den unge dreng Tomaso er vokset på blandt De skjulte – en gruppe mennesker som lever tilbagetrukket fra verden med troen på, at alle er lige i gudens øjne og derfor vil blive straffet lige, og at vold og krig er noget som for enhver pris bør undgås. De tager afstand fra klanernes magtkampe og blodige krige og lever et stille og fredeligt liv.


Lederen af Tohan-klanen, Lord Iida, ser dog disse folk og deres tro som en trussel og vil have dem udryddet, og en dag da Tomaso kommer hjem står det hele i flammer og alle i landsbyen er blevet brutalt myrdet. Selv bliver han reddet af en mystisk fremmed der viser sig at være Lord Otori Shigeru, medlem af en af Tohan-klanens modstandere. Han Tager Tomaso under sin beskyttelse, giver ham navnet Takeo og bringer ham ind i sin familie og Otoriklanen. Her lærer Takeo mange nye ting som for eksempel fægtning og klanernes historie, men han opdager også helt ukendte sider af sig selv. Han stammer fra stammefolket, et æld gammelt folk som er i besiddelse af særlige evner. Stammefolket får nys om hans evner og nu begynder en kamp om ham at udfolde sig. Stammefolket ønsker han skal være en del af dem, og er man først født ind i en stammefamilie, må man enten acceptere sin skæbne eller dø. Shigeru derimod ønsker at beholde Takeo ved sin side, da begge har et brændende had til Lord Iida og begge ønsker de hævn - sammen vil de måske have en chance for at knuse ham.

Den unge Kaede som er fra Shirakawa klanen bliver som lille ført til Noguchi klanen som bevis på et samarbejde mellem de to klaner - her vokser hun op som mishandlet slave, selvom hun er af en fornem familie og burde være blevet behandlet herefter. Da klanen finder hende til mere besvær end gavn bliver der straks arrangeret et ægteskab med Lord Otori Shigeru, et ægteskab som skulle bringe klanerne Otori, Tohan og Noguchi tættere sammen. Men der ligger skjulte planer under og Kaede, der har ryg for at være farlig for mænd, er ikke andet end en brik i et spil hun ikke fuldt forstår.

Nattergalens sang er første bog i Otoriklanens fortællinger. Den er utroligt godt skrevet og forfatteren bruger mange kræfter på at beskrive omgivelserne og personerne på en sådan måde, at man næsten føler man er der selv.

Fortællingen foregår i et japansk inspireret samfund hvori klanernes kampe og begreber som ære og familiesammenhold er blandt de dominerende faktorer. Man bliver præsenteret for en meget brutal, men også følelsesladet handling, hvori had, død, mord, kærlighed, fortvivlelse og håb indgår og netop på grund af den, til tider, noget brutale handling, er det nok ikke en bog for de yngste.

Man kan virkelig føle at forfatteren har lagt meget i bogen og det er lykkedes ham at spinde en fortælling sammen som ikke alene fanger læseren, men som også bringer en tilbage i tiden til en helt unik verden. Fortællingen skaber en fin balance mellem det fantastiske og virkeligheden og det er en kompakt fortælling hvori der sker meget, og dette gør at det er en bog som vil kunne læses igen og igen. Selv har jeg læst bogen indtil flere gange og for hver gang jeg læser den, føler jeg at endnu flere af historiens hemmeligheder åbner sig for mig.

Bogen appellerer meget bredt og den vil være fremragende læsning for både unge og voksne.

Jeg har valgt at give bogen top karakter da den er så godt skrevet og man bliver virkelig fanget af fortællingen. Man kan det ene øjeblik sidde og grine med bogens personer og det næste sidde og føle sig dybt forarget på deres vegne. Man behøver ikke være den store fantasy elsker for at nyde bogen, da forfatteren netop har skabt et univers og en historie hvor det, mens man læser bogen, føles ganske normalt med de særlige evner som nogle af personerne er i besiddelse af. Det er en bog som jeg klart kan anbefale og fortællingen er, hvad jeg vil kalde, helt fantastisk.

Boganmeldelse af Michelle Revsbech