Nattog til Lissabon
af Pascal Mercier
Oversat af Mona Hvass
(Tiderne Skifter)



Raimund Gregorius, Mundus blandt venner, er klassisk filolog og underviser i latin, græsk og hebraisk på et gynmasium i Bern. Han lever et indskrænket og velordnet liv uden megen ydre glans og spænding. Han har få venner, er fraskilt og lever intenst med og for sine klassiske tekster. En lidt ængstelig og verdensfjern midaldrende herre beskyttet bag tykke briller.


Denne lidet sprælske gymnasielærer forlader midt i en time sine elever, får som gave en bog af en afdød portugisisk læge, Amadeu de Prado, og rejser til Portugal for at finde ud af hvad han kan om denne læge, hans liv og tanker. Han opsøger mennesker, der kendte de Prado - familiemedlemmer, venner, kammerater fra modstandsbevægelsen (under Salazars regime) og danner sig gennem samtaler og lægens efterladte skrifter, udgivne som uudgivne, et indtryk af dennes markante personlighed og hans tanker.

Amadeu de Prado er en kompleks, plaget og eftertænksom person, hvis tanker griber Raimund Gregorius – og læseren med. Han skildres dels gennem Gregorius’ samtaler med mennesker der kendte ham godt eller ligefrem intimt, dels gennem sine egne efterladte skrifter og breve.

Der er således tre niveauer i bogen – Raimund Gregorius og hans udvikling, mennesker, fortællinger og handlinger omkring Amadeu de Prado, og dennes egne, nedskrevne refleksioner. Raimund Gregorius foretager godt nok en geografisk rejse: ud – forsøgsvis hjem – ud igen – hjem. Men den følelsesmæssige og udviklingsmæssige rejse han foretager er endnu mere radikal. Han vender hjem med et forandret syn på verden og sig selv.

Det er en meget eftertænksom og filosofisk anlagt roman, der lægger arm med tilværelsens store spørgsmål, blandt andre:

- Kan man overhovedet kende et andet menneske som det virkelig er ”i sig selv”? Ser vi blot vore egne forestillinger genspejlet i den anden?

- Er det overhovedet muligt at føre en samtale eller hører vi blot os selv i den andens ord?

- Har mennesket reel indflydelse på sit eget liv eller beror alt i bund og grund på tilfældighed?

- Overvejelser om dødsangst, moral, politisk handling og meget andet.

Forfatteren, som skriver under pseudonym, er i det virkelige liv professor i filosofi. Det mærkes. Efter min personlige opfattelse vil denne roman for meget på det fagfilosofiske plan til at være helt vellykket som fiktion. Den står med et ben i hver lejr og er tæt på at skræve så meget at bukserne revner. Den er fyldt med symbolik, hvoraf jeg givetvis har misset en del på grund af almindelig uvidenhed, handlingen virker mere drevet frem af budskabet end af sin egen nødvendighed og indre logik og personerne bliver i lidt for høj grad eksponenter for de filosofiske emner.

Ikke desto mindre fik jeg vældig meget ud af at læse bogen, og som medie for behandling og diskussion af de filosofiske - eksistentielle - spørgsmål fungerer den efter min mening godt. Jeg blev mindet om Camus’ og Sartres bøger og denne lægger sig vel i forlængelse af dén tradition. Det er så en smagssag om man synes om det eller ej.

Boganmeldelse af Tine Demandt