|
No Strings Attached af Clare Dowling (Ulverscroft Large Print Books)
    
Judy skal giftes med Barry, som er den lokale doktor i den lille by de bor i. Barrys ven Lenny kommer hjem fra Australien, for at være med til brylluppet, men desværre er Lenny ikke lige Judys kop the.
Det værste en pige kan komme ud for, sker for Judy. Barry stikker af før brylluppet, og der står hun så.
Hendes familie prøver at hjælpe hende igennem krisen, efter at hun er blevet brændt af ved alteret, og selv Lenny bliver hængende for at hjælpe hende. Dog har han ikke altid den effekt på Judy som gør, at hun får det bedre, så de har deres kontroverser. Hele byen sladrer, og Judy må lægge øre til lidt af hvert.
Det vil være synd at røbe mere af bogen her, men den er helt klart værd at læse. Dette er en af de bedre bøger, jeg har læst i lang tid og meget svær at lægge fra sig. En romantisk komedie i stil med P.S. I Love You til alle os romantikere, der ikke går af vejen for lidt letlæseligt underholdning.
Boganmeldelse af Camilla Hoffmeyer

|