Øjet der ser
af Giorgio Faletti
Oversat af Lorens Juul Madsen
(Bazar Forlag)



Jeg var i sin tid meget begejstret for Giorgio Falettis første krimi Jeg dræber.  Derfor kastede jeg mig derfor over hans næste krimi Øjet der ser med visse forventninger, men må desværre konstatere, at de ikke bliver indfriet til fulde. Persongalleriet og plottet er ellers også denne gang ganske originale, og der savnes heller ikke makabre voldsforbrydelser. Men desværre kammer alle tre dele temmelig hurtigt over i det åbenlyst usandsynlige, hvilket efter min mening svækker bogen.

Bogen følger mønstret fra Jeg dræber: Et tilpas gyseligt mord til at vække læserens interesse, selve handlingen (inkl. yderligere mord) og den endelige ”shoot-out”, hvorefter de onde har fået deres bekomst og de gode kan hvile på laurbærrene. Men mønstret følges desværre også deri, at vi først langt henimod slutningen pludselig skal have hele forklaringen på de stedfundne grusomheder på en gang, umiddelbart før vi skal i gang med det klimaktiske opgør – der sker ingen langsom opklaring eller opbygning, heller ikke i tegningen af ”the bad guy”. Det minder lidt om den bekendte ketchupflaske, der først ingenting giver fra sig for derefter at vælte hele indholdet ud over tallerkenen med et ordentligt bløp.

Lidt synd og lidt skuffende. Alligevel hang jeg på fra start til slut, så helt uden evner er bogen altså heller ikke. Min konklusion må være: Okay som et par timers uforpligtende underholdning, men ikke på højde med forgængeren.

Boganmeldelse af Ole Klaumann