Ørenvidnet - 50 karakterer
af Elias Canetti
Oversat af Kirsten Rask, Hans Christian Fink og Johannes F. Sohlman
(Politisk Revy)



Ørenvidnet er en bog, som ikke let lader sig rubricere. Den passer ikke ind i nogen kendt form - den første association der falder mig ind er faktisk etuder, som nogen vil kende dem fra barndommens klaverundervisning.

Den består af en række ultrakorte skildringer, nærmest skitser, på 1-1½ sides længde af forskellige menneskelige karaktertyper. Hver enkelt skitse – eller karakterskildring – er illustreret med en stregtegning af Michael Kvium, fra før han blev berømt.

Bogen udkom første gang på dansk i 1992 og er blevet genoptrykt i 2007.

Der er i alt 50 karakterskildringer, hver og en et lille mesterværk i sin leg med sproget. Selvfølgelig er nogle karakterer mere vellykkede og genkendelig end andre. De bedste af dem er spidse, præcise og lidet smigrende karikaturer af mennesketyper, vi alle møder – og som man på en god dag måske ligefrem genfinder hos sig selv.

Et par smagsprøver: Den skadefriske: ”det er utroligt, så meget ulykke man kan hente ud af verden”, Bitterviklersken: ”Her er de alle viklet ind, hun har det slemt, men de har det værre” eller Højereveksleren, som ”giver mere ud end han får ind. Han ved og han har mere end nogen anden.”

Ørenvidnet er frem for alt en fornøjelse at læse på grund af det sproglige overskud. Den er aldeles fremragende oversat til dansk, og hvor må de oversættere dog have moret sig undervejs. Illustrationerne – alle meget Kvium’ske – spiller fint sammen med teksterne og mit gæt er at illustratoren også har haft et aldeles morsomt job. Det er en bog til at have liggende og nippe lidt af efter behov – måske mandelgaven til den litterære freak?

Tre stjerner, fordi det er fin satirisk læsning. Og som de skitser, karaktererne nu engang er, kan de omvendt ikke bære en højere vurdering.

Boganmeldelse af Tine Demandt