Parfumen
Historien om en massemorder
af Patrick Süskind
Oversat af Birgitte Brix
(Lindhardt & Ringhof)



Jean-Baptiste Grenouille fødes den 17. juli 1738 (en Tycho Brahes dag!) i et ildelugtende Paris af en ugift fiskekone, hvis hensigt for resten var at lade ungen krepere i det hørmende fiskeaffald, hvori han blev født. Den intention koster hende hovedet.



Det stærkt utiltalende spædbarn uden egen kropslugt sættes i pleje under skiftende, kærlighedsløse forhold, som han overlever ”som en blodmide...indkapslet i sig selv og ventede på bedre tider”, almindelig forhadt af sine omgivelser.

Den unge Grenouille udmærker sig dog på ét punkt – sin fænomenale lugtesans, der for ham er den primære kilde til sansning af verden.

Via en plads som garveriarbejder og sin ekstraordinære lugtesans lykkes det Grenouille at skaffe sig en læreplads som parfumemager. Han lærer fagets ypperste teknikker og hans mesters forretning blomstrer op som følge af den unge medarbejders fantastiske evner. Mødet med en ung piges særligt attraktive duft får ham til at slå hende ihjel for at bevare denne skønne duft. Og idéen om at skabe den ultimative parfume vækkes.

For at lære de særlige teknikker, der kræves for at udvinde dufte af dén type legemer, drager Grenouille mod parfumeribyen over dem alle, Grasse. Afbrudt af syv års ophold under jorden i lugt- og menneskefri omgivelser, hvor han hengiver sig til berusende messianske fantasier om egen guddommelighed, baseret på hans rige erindringsskat af lugte. Vendepunktet er, da han opdager at han ikke har nogen egenlugt. Dette får ham til at vende tilbage til verden og skabe sig en ydre personlighed ved hjælp af tøj, frisure m.m. og dertil et sæt ”kropslugtparfumer”, sådan lidt af hvert til forskellige lejligheder. Hertil hjælpes han af den prægtige marquis de la Taillade-Espinasse, en ægte 1700-tals levemand og charlatan, der har udviklet en sand perle af en teori om det dødeligt giftige jordfluidum.

Vel ankommet til Grasse optages Grenouille som svend i et parfumeri, der drives af en lokal enke, og han lærer her de teknikker til udvinding og fastholdelse af dufte, som han har brug for til sin ultimative parfume. Og han identificerer snart den pige, der skal sætte duftprikken over i’et. Det kræver selvfølgelig noget øvelse at perfektionere teknikken, der skal fremskaffes adskillige duftkomponenter, og et større antal unge piger findes dræbt, skalperet og afklædt i lokalområdet i et års tid. Den foretrukne piges far får en forudanelse om at hans datter er udvalgt som det endelige mål og iværksætter derfor en flugt. Men naturligvis opsporer Grenouille dem ved hjælp af sin fine lugtesans, dræber den udvalgte og får endelig skabt sit livsværk – den perfekte parfume.

Bogen udkom på tysk i 1985, men er først udkommet på dansk i 2006, man må formode som følge af at bogen blev filmatiseret.

Hovedpersonens navn, Grenouille, betyder ”frø” (som dyret) på fransk. Det er en af de mindst sympatiske hovedpersoner jeg kan erindre at være stødt på, glimrende fremstillet i sin primitive dyriskhed. Han er ikke som Hannibal en charmerende psykopat – en menneskelig afviger – han tilhører knap nok menneskearten.

Han lever i et duft/lugtunivers, der er ganske overbevisende skildret – godt næsearbejde. Uden sammenligning i øvrigt: Jeg har ikke siden jeg læste billedbogen Lugtebogen højt for min søn, læst noget så gennemført. Man forestiller sig at en hund ville sanse verden nogenlunde som Grenouille. Den lugtmæssige indfaldsvinkel gør romanen til noget lidt ud over det sædvanlige.

Nogle meget typiske træk fra perioden – Oplysningstiden – som f.eks. det mix af underholdning og videnskab marquis’en lægger for dagen, eller de besynderlige gadgets, man finder i parfumehandlerens butik, er fint udnyttet i helheden.

Til gengæld synes jeg at bogen flopper til sidst. Slutningen er svag, virker overdrevet fortænkt, og bryder alt for voldsomt med den ellers ret konsekvent gennemførte realisme, der går igennem resten af bogen.

Boganmeldelse af Tine Demandt