Prinsesse Masako
af Ben Hills
Oversat af Thomas Høy Davidsen
(Politiken)



”Her er en ambitiøs, intelligent kvinde, der ikke kan holde de kvælende restriktioner ud ved livet som kejserlig nikkedukke; en kvinde fra en familie med tradition for at arbejde i statens tjeneste, men som er blevet nægtet en egentlig rolle i livet; en kvinde med en uddannelse fra Harvard, en mester i sprog, der er blevet nægtet en meningsfuld diskurs og tilskyndet med at underholde sig med gøremål som at dissekere maller eller studere middelalderens flodpramme.”

Prinsesse Masako – fange af krysantemumtronen, skrevet af Ben Hills, er en bog der påvirker en så dybt, at det næsten ikke er til at beskrive.

Bogen omhandler den japanske kronprinsesse Masakos kamp, for at leve op til de forventninger der er til hende, samtidig med at hun forsøger at følge blot et glimt af sine egne drømme og håb til livet.

Hun er på ganske kort tid, blevet forsøgt (med succes) forvandlet fra en veluddannet og succesfuld kvinde, der havde en mening om alt og ikke var bange for at udtrykke sig, til en underdanig kronprinsesse, der følger de pligter der bliver hende pålagt, og som vil gøre hvad man forventer af hende: føde mandlige arvinger og smile.

Alt dette har resulteret i, at hun nu sidder tilbage som en skal af sit tidligere jeg. Hvor hun med ægteskabet håbede at kunne modernisere en af verdens mest middelalderligt tænkende monarkier, og bringe Japan ind i det enogtyvende århundrede, har hun i stedet måtte nøjes med et ødelagt helbred, en dyb depression og et liv bag paladsets tykke mure, omgivet af sladrende tjenestefolk og hofmarskaler, med den viden, at de fleste anser hende for værende en falliterklæring og en skamplet på det japanske kejserdømme.

Prinsesse Masako er en bog, der virkelig bør læses, da den ikke blot giver et sjældent indblik i en af verdens ældste og mest hemmelighedsfulde familier, den japanske kejserfamilie, men også giver et indblik i det japanske samfund, et samfund, der i det enogtyvende århundrede lider under dets holdninger og traditioner. Det er en bog der prikker til alle de meninger om ligestilling og kvinders rettigheder, som vi fra barns ben er blevet opdraget med, og den er ofte så tragisk og urealistisk at den er komisk.
Man får et helt andet syn på sit eget liv og på det samfund man lever i.

”...at en kvinde fortsætter med at leve, efter hun ikke længere kan føde børn, er både spild og en forbrydelse” – kommenteret af Tokyos guvernør Shintaro Ishihara, som ingen straf fik for denne offentlige erklæring.

Boganmeldelse af Michelle Revsbech