Rachels ferie
af Marian Keyes
Oversat af Henriette Rostrup
(Cicero)



Rachel er en irsk kvinde i midten af tyverne. Hun er bosiddende i New York i en lejlighed med veninden Brigit. Rachel elsker at gå i byen på glamourøse steder og jagte manden i sit liv. Men Rachel har også et alvorligt stofmisbrug, og da hun en dag ender på sygehuset, bliver det nok for Brigit og Rachels familie. Men det bliver også nok for den rigtige mand, Luke, som Rachel omsider havde fundet.

Cloisters hedder behandlingscentret i Irland, hvortil Rachel bliver sendt til afvænning. Fedt, tænker Rachel – et center med kurstedsfaciliteter og berømte mennesker. Hun ser frem til en afslappende ferie.

Rachel mangler selverkendelse og hendes ophold på afvænningsklinikken bliver derfor langt fra tale om hverken afslappet eller en ferie. Men igennem mødet med utallige mennesker på Cloisters og mangt en gruppeterapi bevæger Rachel sig omsider den rette vej. Kampen er hård og svær, især fordi stofmisbruget ikke i sin grundvold omhandler en fysisk afhængighed, men en psykisk smerte.

På Cloisters dukker personer fra hendes fortid op - både fysisk og psykisk. Det skaber gru og rædsel. Rachels reaktioner er både overraskende og forståelige. Frustrationerne og følelserne, som Rachel gennemlever, er alle en del af hendes ophold, der skal klæde hende på til at varetage sit eget liv, når hun dag skal forlade Cloisters.

Marian Keyes drager os ind i en alvorlig verden på en sjov og humoristisk måde. Rachels ferie er hylende morsom, ligefrem og ligetil. Retorikken er fantastisk og bevæger sig ud i alle kroge af sprogets finurligheder. Selvom bogen beskriver et alvorligt emne som misbrug på en humoristisk måde, så lærer man som læser rigtig meget af Rachels udvikling igennem bogen. Selvom man ikke er misbruger, mener jeg man som læser altid kan identificere sig på en eller anden måde med hovedpersonen Rachel. Lyder det skræmmende? Bare kom i gang med at læse bogen…

Boganmeldelse af Marlene Birkehøj