top
logo

Login




Home

Rosen og stjernen Udskriv Email

Rosen og stjernen
af Elisabet Holst
(Peoples Press)



”Troldkvinder, det er djævelens yngel”

Karen Gyldenstjerne er født på Ivernæs og er den ældste af elleve søskende. I en alder af fem år overværer hun et menneske bliver brændt på bålet. Karen ser til med vildt opspilede øjne og munden er et stort sort hul midt i det lille hvide ansigt. Hun forstår heldigvis ikke hvad der foregår og fortrænger det i sine barneår.

Karen kommer i huset hos Birgitte Gøye for at blive gjort klar til ægteskab. Birgitte er en anset dame som også gør det udi urter og behandling af småskader. Karen får interesse for Birgittes urter og behandling, og benytter sine evner til at behandle folk i sin omgangskreds.

Karen bliver gift med Holger Rosenkrantz som hun elsker. Han er ven med og rådgiver for Kong Frederik ll. Sammen får Karen og Holger to drenge og deres ægteskab varer i ti år hvorefter Holger dør. Hun sørger dybt og fører deres fælles planer ud i livet for at sikre deres børn. Karen er venlig og bestemt og fører sine ansatte med en hård hånd.

Karen bliver anklaget for hekseri på grund af sit virke som klog kone, synskhed og behandling af de syge med diverse urter og omslag. Og ikke mindst på grund af hendes erotiske eskapader. Det er hendes tidligere gode ven og hemmelige elsker der står bag anklagen sammen med andre i hendes nærhed, som har et had og en misundelse over, at hun er i stand til at øge sin formue.

Rosen og stjernen er en god historisk roman, hvor man følger Karen Gyldenstjernes liv og personlige udvikling fra hun er fem år og til hun dør. Man får også et godt indblik i datidens kristendom, overtro og heksebrænding.

Bogen beskriver mange personer og efter min mening måske lige lang nok, men bestemt værd at læse.

Boganmeldelse af Kirsten Høier



 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/