top
logo

Login




Home

Rosendyrkerne Udskriv Email

Rosendyrkerne
af Charlote Link

Oversat af Ursula Baum Hansen
(Sommer & Sørensen)



Vi starter med at møde Beatrice som er 70 år, og bor sammen med Helene, der er 10 år ældre. Det er synd at sige at de har et godt forhold til hinanden, de lever mere som hund og kat. Grunden til dette går helt tilbage til Anden Verdenskrig, hvor Beatrice var en lille pige på 10 år.

Hendes familie skulle evakueres da tyskerne besatte Guernsey, og Beatrice blev ved et uheld skilt fra sine forældre, da de var på vej ombord på færgen.

Hun vender hjem til deres hus hvor hun efter nogle dage, sulten og fuldt af angst, bliver fundet af den tyske nazi officer Peter Feldmann. Han er psykisk syg og er ikke nem at bo sammen med, men han og hans unge kone Helene flytter ind i huset hos Beatrice. Der udvikler sig et had/kærligheds forhold mellem de tre, og i de seks år hvor de bor sammen sker der en masse, som selvsagt forfølger dem resten af livet. Peter Feldmann begår selvmord i 1946 - eller gør han nu også det?

Bogen skifter mellem nutid og datid. I nutiden hører vi om den tyske Franca Palmer, som er gift med Michael, som er et utrolig usympatisk menneske.

Franca møder ved en tilfældighed/uheld Beatrices søn Allan, og kommer herigennem til at bo til leje hos Beatrice. Der bliver Franca viklet ind i deres fortid og nutid på godt og ondt, hvilket gør, at hun udvikler sig og bliver stærkere rent psykisk.

I bogen møder man mange spændende menneskeskæbner, som på en eller anden måde bliver flettet ind i hinanden. Undervejs bliver der også begået 2 mord, som man tror har noget med fortiden at gøre, men man bliver overrasket.

Jeg synes at Rosendyrkerne er rigtig god. Det eneste negative ved bogen er, at den er lidt længe om at komme i gang, men det var en historie som greb mig, og jeg var næsten ked af det, da den var slut, så jeg kan godt anbefale denne bog.

Boganmeldelse af Sonja Troest




 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/