Rudimenter af R
af Hanne Marie Svendsen
(Gyldendal)

Rudimenter af R har som hovedperson en skikkelse, der er inspireret af den danske sprogforsker Rasmus Rask. R ligger på sit dødsleje i 1832 og store dele af romanen består af hans tilbageblik på sit liv, mens han ligger og langsomt kvæles i sin himmelseng.



Ind i mellem overtages fortællerrollen af en mystisk karakter, en dødsengel eller en form for mental vågekone eller måske den personificerede historiefortæller, der ud fra de bedste intentioner forsøger at konstruere ham en version af virkeligheden med en lykkelig slutning – som levnedsløb betragtet lidt mere eventyragtig og vellykket end hans egen version.  

Indsat i R’s og dødsengelens tilbageblik er en mere traditionelt fortalt redegørelse for en rejse, R i 1809 foretog til Tiflis, en ældre staveform for hovedstaden i Georgien (der også for 200 år siden syntes at have været et land i strid med sig selv), for at drive sprogstudier i marken.

Det er en kompleks og noget tung(sindig?) roman, som kræver vældig meget tid og tålmodighed. Skildringen af R og hans livsløb tegner et billede af en original skikkelse, temmelig monoman i sin besættelse af at finde ”ursproget” og åbenlyst psykisk ude af balance i lange perioder. Et andet gennemgående tema i romanen er selve sproget, helt ned på lyd- og bogstavniveau, og forholdet mellem henholdsvis sprog - tænkning og sprog - virkelighed. 

Det er tungt stof og bogen er meget kompakt skrevet. Det er på ingen måde en roman, man bør gribe fat i hvis man først og fremmest går efter en underholdende og letlæst fortælling. Men er man til sproglige udfordringer - både på den ene og den anden måde - er den afgjort værd at give sig i kast med. Afsæt blot rigelig tid og ro og vær indstillet på at arbejde for sagen undervejs.

Jeg har givet romanen tre stjerner, da det efter min mening er en afgjort læseværdig roman – hvis man altså orker den – og helt sikkert også en roman jeg vil vende tilbage til, når det første indtryk har bundfældet sig. Men jeg har også oplevet den som en roman, der taler lidt for meget til intellektet efter min smag.

Boganmeldelse af Tine Demandt