Rumor Has It af Jill Mansell (Headline Review)
    
Egentlig er Tilly ikke knust over, at hendes kæreste valgte at flytte. Faktisk passede det hende fint, at det var ham, der flyttede, så hun ikke skulle være den, der slog op.
Det eneste problem er bare, at hun nu ikke har råd til at betale huslejen. Hun tager ned til sin veninde Erin for at tale situationen igennem, og da hun står og venter på toget hjem, ser hun en annonce i den lokale avis, hvor nogen søger efter en pige til at hjælpe til i huset. Selvfølgelig er toget forsinket, og Tilly griber chancen og ringer på annoncen.
Hun får jobbet, og flytter ind hos familien, som består af en far og hans datter. Tilly bliver viklet ind i deres liv, og da farens ven og samarbejdspartner, Jack, viser sig at være jordens lækreste mand, må Tilly virkelig overbevise sig selv, om at han ikke er noget for hende. Spørgsmålet er så bare, om hun har ret?
Bogen er virkelig god. En sand Jill Mansell bog, hvor historien virkelig fanger, og hvor man slet ikke har lyst til at lægge bogen ned igen, før man er færdig.
Boganmeldelse af Camille Hoffmeyer

|