Så var det slut
af Joshua Ferris
Oversat af Annelise Schønnemann
(Borgen)



Så var det slut. Romanen foregår på et større amerikansk reklamebureau under den økonomiske nedtur i starten af dette årtusind. Der bliver længere og længere mellem opgaverne, firmaet taber omsætning og en langstrakt nedskæringsrunde går i gang, hvor medarbejderne en for en afskediges og forlader arbejdsfællesskabet.


Til sidst er der kun én større opgave af betydning tilbage, og den er oven i købet ren velgørenhed og går ud på at lave en kampagne, der kan få brystkræftpatienter til at le af deres sygdom.

Arbejdet med denne kampagne antager større og større betydning i takt med at den ene efter den anden prikkes og forlader arbejdspladsen med større eller mindre værdighed. Fællesskabet krakelerer.

Bogen er noget så sjældent som en grupperoman om arbejde. Jeg har i hvert fald aldrig læst noget lignende. Der er ikke en decideret hovedperson, i store dele af romanen fremstår ”vi” – forstået som gruppen af kolleger – som den egentlige hovedaktør. Sammensat af en 10-12 forskellige individer, nuvel, men alligevel et klart kollektivt tænkende og sansende ”vi”, som også fungerer som fortæller i gennem hovedparten af bogen. Det lyder mærkeligt, men fungerer rigtigt godt i romanens sammenhæng.

Det er en meget morsom roman, først og fremmest i kraft af det rappe og veldrejede sprog, de mange groteske scener og situationer og de rammende personskildringer (kollega til kollega, så at sige). Enhver som har prøvet at arbejde på en (kontor)arbejdsplads i krise kan formentlig nikke genkendende til meget. Samtidig er den dybt alvorlig i sin skildring af de mekanismer, der griber individer og grupper i sådan en situation, men har altså valgt at angribe fænomenet humoristisk. Med succes.

Den helt store svaghed ved bogen er efter min mening at der er for mange individer og handlinger at holde rede på. Man får lidt hjælp på omslagets ene flap, hvor der er en oversigt over nogle af romanens personer, men langt fra alle. Det er desuden min oplevelse, at handlingen taber pusten undervejs. Måske en lidt mindre arbejdsplads og/eller en hårdhændet lugen ud i sidehandlingerne ville have hjulpet på det.

Oversættelsen er generelt god, men ikke uden smuttere (nuklear vinter) og vendinger, der virker som lidt for ordret oversat (æde ens hjerte). Men alt i alt har oversætteren løst den sikkert ikke helt nemme opgave udmærket.

Boganmeldelse af Tine Demandt